5 gæster i forlystelsespark indlagt efter fejl i rutsjebane

Af: Naja Radik

|

29/08/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En trærutsjebane fungerede ikke og sårede flere gæster, herunder fem, der blev indlagt på hospitalet.

Mest læste i dag

Hændelsen fandt sted på El Toro-rutsjebanen ved Six flags Great Adventure i New Jersey torsdag aften. 

Nogle gæster sagde, at de følte et bump og andre rapporterede at det rystede og at der lød et højt brag, ifølge state Department of Community Affairs. 

“Jeg vidste, at der var noget galt, fordi jeg har kørt på den rutsjebane så mange gange,” siger Holly Core fra Bensalem i Pennsylvania, ifølge Metro.

“Det er min yndlings rutsjebane i parken. Det var det i hvert fald.” 

I alt fjorten gæster blev såret, og fem af dem blev bragt til hospitalet til behandling af ryg, nakke, mund eller tunge. 

Nogle mennesker sagde: 

“Jeg bed mig i tungen, jeg tror, at min tunge bløder.” 

“Jeg hørte nogen sige, at deres ryg gjorde ondt.” 

Alle fem patienter er blevet udskrevet fra hospitalet.

Årsagen til fejlen på rutsjebanen er ikke umiddelbart klar. 

Fredag forblev forlystelsen lukket for gæster. 

Hændelsen kom, efter at rutsjebanen blev afsporet sidste år og blev lukket. 

Den genåbnede først tidligere på året. 

“Det er bekymrende,” siger Nick Dimuro fra Whiting i New Jersey til tv-stationen. 

“Måske de skal lave nogle flere kontroller på forhånd for at forhindre, at det sker.” 

El Toro har et fald på 54 meter og kører op til 70 kilometer i timen. 

“Denne rutsjebane bukker vildt, så hold godt fast!”, står der på Six Flags’ hjemmeside.

Dette er langt fra den første hændelse i USA. 

Nogle hændelser var dog mere tragiske. 

I maj faldt en arbejder på Gillian’s Wonderland i Pier i Jersey Shore fra en pariserhjulslift i døden, mens han arbejdede. 

I juli 2021 væltede en tømmerflåde ved Adventureland Park i Iowa og dræbte en person og sårede tre andre.

Anbefalet til dig