Op til Black Friday har flere af landets dagligvarekæder kørt nogle vilde tilbud på Lurpak.
I løbet af de kommende dage, vil hele fem af disse tilbud udløbe, hvorfor du skal have snøret løbeskoene, såfremt du vil nå at drage fordel af de vilde tilbud.
De første to af de fem gode tilbud, der inden længe er fortid, udløber allerede i dag.
Det gælder tilbuddene i Kvickly og SuperBrugsen, hvor du i skrivende stund kan få Lurpak til 12 kroner, men også tilbuddet i Bilka, hvor det evigt populære smør kan fås til 15 kroner.
Frygt ej
Hvis du af den ene eller den anden grund er forhindret i at komme ned i en af disse butikker i dag, så er der heldigvis andre tilbud, der fortsætter én eller to dage endnu.
Hos Min Købmand kan du til og med i morgen få Lurpak til 15 kroner, men faktisk har du et es i ærmet, som du med fordel kan ty til.
Rema 1000 har nemlig de næste to dage - indtil den 25. november - tilbud på Lurpak til kun 12 kroner, hvorfor du også kan overveje at aflægge discountkæden et besøg.
Endnu vildere tilbud at finde
For to dage siden kom supermarkedskæden Meny med en tidlig julegave til danskerne, da de satte Lurpak ned til kun 9,95 kroner per pakke.
Der er dog vigtigt at bemærke, at prisen kun gælder som medlemspris, og det er begrænset til maksimum fire pakker per kunde.