500.000 danskere ved ikke, at de er ramt: Nu er nyt tiltag på vej

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
”Vi er specialister i at hjælpe vores kunder," lyder det.

Lige nu læser andre også

Smerter i knogler og knoglebrud, nedsat evne til frit at bevæge sig og i en vis udstrækning også mental udtrætning er blot nogle af konsekvenserne for kvinder og mænd, der får knogleskørhed.

Og cirka hver tredje kvinde og hver femte mand over 50 rammes af sygdommen. 

Forskere vurderer, at endnu flere lider af sygdommen, da der er et stort mørketal, oplyser speciallæge Lars Hyldstrup, som har forsket i osteoporose og arbejdet med osteoporosepatienter i mere end 40 år. 

Sådan skriver Dansk Sundhedssikring A/S i en pressemeddelelse.

”Omkring 650.000 danskere har osteoporose og omkring 500.000 af disse ved det ikke. Konsekvenser af osteoporose er en øget risiko for brud, specielt i ryg eller hofte samt håndled og overarm,” siger Lars Hyldstrup, speciallæge i hormon- og stofskiftesygdomme og tidligere overlæge på Osteoporoseenheden på Hvidovre Hospital, og tilføjer:

"Udover bruddet, som umiddelbart giver smerter og hæmmet førlighed, fører osteoporose også til risiko for flere brud og både tab af livskvalitet og øget dødelighed. Din dagligdag bliver påvirket. Du kan ikke længere løfte dine børnebørn, passe hus og have, eller gøre andre aktiviteter, som betyder noget for dig. For samfundet vurderes det, at sygdommen koster omkring 15 mia. om året."

Ny form for hjælp på vej

Med en ny forsikringsdækning, som offentliggøres her på den Internationale Osteoporosedag, kan de mange ældre, der lider af tilstanden nu få hjælp til hurtig udredning samt hjælp til, hvordan man lærer at leve med tilstanden med bl.a. personlige sundhedsprogrammer. 

”Vi er specialister i at hjælpe vores kunder med deres smerter. Det gør vi ud fra den seneste sundhedsfaglige evidens, så vores kunder får de bedste resultater og lærer at håndtere smerterne på den bedst mulige måde,” siger Laila Bendix, smertelæge hos Dansk Sundhedssikring. 

Forsikringsdækningen er unik på markedet, og den første af sin slags i Danmark.

”Det er vi ret stolte af. Vores kerneopgave som sundhedsforsikringsselskab er at fremme sundhed og trivsel blandt vores kunder, når deres helbred er udsat. Knogleskørhed er en udbredt lidelse hos den ældre del af vores kunder, og vi vil bidrage til at sikre, at de får det bedste liv med en tilstand, som ikke kan helbredes," siger Kent Jensen CEO hos Dansk Sundhedssikring. 

Derfor vil forsikringen ud over udredning for knogleskørhed også dække skræddersyede sundhedsplaner udarbejdet af et tværfagligt behandlerteam bestående af diætister, læger og fysioterapeuter, der sammen kan give forsikringsselskabets kunder med osteoporose faglig rådgivning, vejledning og forebyggelse.

Kan gavne patienterne

Også Lars Hyldstrup ser fordele ved den nye forsikringsdækning. 

"Der er et stort behov for flere initiativer, der kan hjælpe mennesker med osteoporose, fordi flere og flere rammes af tilstanden og mørketallet er så stort. Mange er uvidende om deres muligheder for f.eks. selv at forebygge tilstanden. Det vil en forsikring evt. kunne hjælpe med noget ad vejen, selv om den alene skal ses som et supplement til det allerede eksisterende offentlige system," siger Lars Hyldstrup. 

Anbefalet til dig