En 53-årig mand har natten til mandag mistet livet i en tragisk soloulykke.
Vagtchef Asger Bechstrøm fra Midt- og Vestsjællands Politi har ifølge mediet Presse-fotos.dk fortalt, at den 53-årige mand er omkommet efter en soloulykke, hvor manden angiveligt skulle være kørt ind i et træ.
Det er indtil videre politiets teori, at den 53-årige mand der kom kørende på Nygårdsvej i Nykøbing Sjælland, mistede herredømmet over bilen, og kørte frontalt ind i et træ. Her skulle manden være død på stedet.
“I høj fart kører han frontalt ind i et træ. Han er formentlig død på stedet” fortæller vagtchefen ifølge mediet.
Da brandvæsenet nåede fra frem til ulykkesstedet stod bilen i flammer.
Branden blev hurtigt slukket og herefter blev den transporteret til Roskilde.
Familien til den 53-årige mand er blevet underrettet.

Foto: Presse-fotos.dk