64 år sammen slutter juleaften: Ægtepar dør med få timers mellemrum

10/01/2020

Christian Granhøj Skouboe

Familien skubbede sengene sammen, så Bill og Nancy kunne holde hinanden i hånden. Foto: Familien Schafrath
Juleaften sluttede et langt liv sammen for et ægtepar.

Mest læste i dag

Juleaften døde et ægtepar fra den amerikanske delstat Ohio med få timers mellemrum. I 64 år havde de holdt trofast sammen og de sov da også ind, imens de holdte hinanden i hånden. 

Ægtemanden, 88-årige Bill Schafrath, døde klokken syv om morgenen, imens hans kone, Nancy, fulgte efter sin mand klokken 11. De boede begge to i Brookdale Senior Living, som ligger i byen Wooster, som der i et par år har dannet rammen om deres fælles liv. 

Familien var omkring ægteparret til det sidste, og gjorde deres for, at de ikke skulle undvære hinanden - sygdommmen til trods. 

"De sidste par uger, hvor han ikke kunne komme ud af sengen mere, skubbede vi sengene sammen midt på værelset," fortæller niecen Pat Cornelius til Daily Record. Inden hun fortsætter: "Så bogstaveligt talt, så holdt de hinanden i hånden den sidste uge af deres liv."

Bill var krigsveteran, der deltog i Koreakrigen. Sidenhen tjente han til deres daglige brød som murer. Nancy var bankmedarbejder. I 35 år arbejdende hun for Wayne Savings Community Bank, hvor hun arbejdede sig op gennem sit arbejdsliv. Hun startede med at betjene kunder ved kassen og sluttede på direktionsgangen med titlen som vicepræsident og leder af den lokale filial. De efterlader sig ingen børn. 

Bill og Nancy Schafrath. Æret være deres minde. Foto: Familien Schafrath

 

Anbefalet til dig