7-eleven afslører: Verdensrekorden er dansk

Nyheder
Foto: Shutterstock
Selvom Danmark ofte omtales som et lille land, har vi verdens største 7-Eleven

Lige nu læser andre også

Der findes over 77.000 7-Eleven butikker verden over. 173 af dem ligger i Danmark og de danske butikker udgør dermed 0,2 % af det samlede antal.

Ikke desto mindre ligger verdens største 7-Eleven i Danmark: nemlig på Hovedbanegården i København. Det er den 7-Eleven butik i verden, med størst omsætning og flest kunder årligt. I dag slår butikken dørene op til helt gennemrenoverede lokaler – en renovering der har stået på de seneste uger

7-Eleven blev grundlagt i USA i 1927 og er i dag verdens største convenience- og franchisekæde med mere end 77.000 butikker i 18 lande. I gennemsnit åbner en ny 7-Eleven hver 3,5. time på verdensplan, og derfor skulle man måske tro, at den største 7-Eleven-butik lå i en af verdens førende metropoler i Asien eller USA. Men det gør den ikke. 

Verdens største

Butikken på Hovedbanegården i København kan kalde sig verdens største både målt i omsætning og antal kunder. Butikken spreder sig over hele 275 m2, og effektivitet er essentielt for den travle rejsekunde, hvorfor en gennemsnitlig transaktion tager blot 34 sekunder. 

”Vi er stolte af at have verdens største 7-Eleven-butik i Danmark. Ud af verdens 75.000 butikker er én af vores 173 butikker den største i verden. Det ser vi som en bekræftelse på at det hårde arbejde vi har lagt i at skabe verdens bedste convenience-koncept, med fokus på kvalitetsprodukter på farten, virkelig er noget der fungerer. Vi er glade for at kunne præsentere vores kunder for den nye flotte  butik,” siger Jesper Østergaard, adm. direktør i 7-Eleven Danmark.

Butikken er blevet ombygget og moderniseret til en version af det eksisterende butikskoncept, der giver endnu flere danskere den fuldendte 7-Eleven-oplevelse.  

”Vi har skruet på alle knapper for at designe en butik med den absolut bedste kundeoplevelse. Vi har i den grad opgraderet vores sortiment de seneste år, især inden for frisk kvalitetsmad, økologisk kaffe og friskbagt bagværk. Samtidig gør vi en dyd ud af at udleve convenience ved at have de velkendte varemærker, som man kender i andre kategorier. Desuden kan kunderne selv scanne deres varer ved selvbetjeningskasserne og på den måde komme endnu hurtigere videre på deres færd. Vi skal altid være det foretrukne og lette alternativ, når sulten eller tørsten melder sig på rejsen,” udtaler Jesper Østergaard. 

 

Anbefalet til dig