720.000 danske boligejere har fået for høj skatterabat: Nu er der godt nyt

Af: Lucas Andreas

|

16/12/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Vurderingsstyrelsen anslår, at godt 720.000 danske boligejere har fået en for høj skatterabat på deres forskudsopgørelse for 2024 og 2025.

Lige nu læser andre også

Det er ikke ligefrem let at finde rundt i boligskatterne.

Gennem de seneste år har der været tilbagevendende problemer og frustrationer med de offentlige systemer, hvor mange danskere uberettiget er blevet opkrævet og har betalt boligskatter, de ikke skulle have haft.

Nu er den populære boligskatteberegner fra Nykredit Mægler klar i en opdateret version, hvor du blandt andet se, hvad du som boligejer skal betale i boligskat (ejendomsværdiskat og grundskyld) i 2025.

"Siden vi lancerede boligskatteberegneren for godt et år siden, er der foretaget mere end 1,2 millioner beregninger. Det understreger med al tydelighed, at boligskat er et emne, som danskerne i den grad går op i, (...)" siger Mik Kristensen, der er adm. direktør i Nykredit Mægler, som er hovedkontor for Nybolig, Estate og Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING.

På forskudsopgørelsen kan du se, hvad du i første omgang skal betale i boligskat i 2025. Udviklingsdirektør i Nykredit Mægler, Martin Dam Magnussen, bemærker dog, at mange boligejere vil have mulighed for at tilnærme sig et mere præcist estimat for deres boligskat med beregneren:

"Den grundskyld, man som boligejer får oplyst på sin forskudsopgørelse er teknisk beregnet, og tager ikke i alle tilfælde højde for de fradrag, der måtte være for forbedringer på den specifikke grund. Det tager beregneren højde for. Samtidig kan vi estimere, hvor mange penge, man potentielt risikerer at skylde, hvis man er blandt de mange, der har fået brev om, at man har betalt for lidt i boligskat," siger han.

Flere hundrede tusinde boligejere risikerer at skylde

Ved overgangen til det nye boligskattesystem, som trådte i kraft den 1. januar 2024, blev der indført en skatterabat. Rabatten tilfalder boligejere, hvis bolig er steget i værdi og som har ejet den før – eller senest overtaget deres bolig – den 31. december 2023.

Hører du til denne gruppe af boligejere, bliver rabatten trukket fra din boligskat hvert år, indtil du sælger boligen. Det skal sikre, at du ikke kommer til at betale mere i boligskat med de nye boligskatteregler end du skulle have betalt med de gamle regler.

Problemet er bare, at skattevæsnet har udfordringer med at beregne en samlet skatterabat på tværs af ejendomsværdiskatten og grundskylden. Ved en fejl bliver stigningen i den ene skat ikke udlignet af faldet i den anden.

Vurderingsstyrelsen anslår, at godt 720.000 danske boligejere har fået en for høj skatterabat på deres forskudsopgørelse for 2024 og 2025. Er du blandt disse boligejere, vil din korrekte skatterabat først blive beregnet ifm. årsopgørelsen for skatteårene 2024 og 2025, hvor du kan blive opkrævet en restskat.

Som noget nyt er boligskatteberegneren derfor opdateret med et vejledende estimat for, hvor meget skatterabatten er for stor – og dermed hvor meget du risikerer at skylde:

"På baggrund af de beregninger, vi har foretaget, kan vi se, at der for cirka 33.000 ejendomme er givet en skatterabat, der er minimum 10.000 kr. for stor, mens knap 7.000 ejendomme har fået en skatterabat, der har været minimum 20.000 kroner for stor," siger Martin Dam Magnussen.

Anbefalet til dig