Det er ikke nogen hemmelighed, at mange danskere har været presset på privatøkonomien de seneste år.
Derfor gælder det om at spare hvor man kan - noget, 73-årige Peter Nord har formået at mestre.
Peter har længe betalt for en høj elkapacitet, han slet ikke har behov for i sin lejlighed i Malmø.
Med en fastsat strømstyrke på 20 ampere har Peter, ligesom sine over 90 naboer i det seniorvenlige lejlighedskompleks, betalt for kapacitet beregnet til en stor villa.
Men nu har han taget affære for at reducere sine eludgifter.
Det fortæller han til Dagens Nyheder.
Den høje strømstyrke i hans lejlighed svarer til langt mere end, hvad en standardbolig i komplekset behøver.
"Jeg har kun brug for 16 ampere og vil derfor gerne sikre det ned,” forklarer Peter til Dagens Nyheter.
Ved at reducere strømstyrken kan han og hans naboer spare omkring 1.300 svenske kroner årligt pr. lejlighed – en samlet besparelse på over 122.000 svenske kroner for hele bygningen.
Det svarer til 835 danske kroner pr. lejlighed, og omtrent 78.000 kroner totalt.
De fleste danske husstande modtager en todelt elregning hver måned: en fra elleverandøren for det faktiske forbrug og en fra udbyderen for infrastrukturen og afgifter.
Peter opdagede, at hans høje kapacitet førte til en høj netudgiftsandel, og har påpeget, at husets lejligheder kan køre på 16 ampere uden problemer, selv med elektriske apparater som vaskemaskine og ovn i brug.
På trods af hyppig brug har han aldrig oplevet, at en sikring sprang.
Nu håber Peter på, at flere boligejere og beboere vil gennemgå deres elkapacitet og sikre, at de ikke betaler for mere, end de faktisk behøver.
