78-årige Anna raser mod Føtex, Bilka og Netto: "Det er noget forbandet svineri"

Nyheder
Foto: Kollawat Somsri / Shutterstock.com
"Jeg synes, at man går alt for langt," lyder det.

Lige nu læser andre også

Der er blevet rykket lidt rundt i køleafdelingerne hos Føtex, Netto og Bilka.

Årsagen er, at et nyt produkt, som måske vil få flere til at hæve øjenbrynene ved første øjekast, er blevet introduceret.

Nicolai Lykke, der er kategorichef for kød i Salling Group, fortalte i sidste uge til B.T., at han glædede sig til at se kundernes reaktion på det nye produkt:

"Vi glæder os altid til at præsentere vores kunder for nye produkter, men når der er tale om en vare, som vi er først med på markedet, er vi ekstra spændte," siger han. 

"Man går for langt"

Produktet, som Salling Group har lanceret, er en blanding af hakket okse- og kyllingekød - og det har fået flere danskere op i det røde felt.

Én af dem, der ikke er glad for det nye blandingsprodukt er 78-årige Anna Marie Nielsen.

"Jeg synes, at man går alt for langt. Man skal ikke blande oksekød med fjerkræ," udtaler hun.

"Jeg synes, det er noget forbandet svineri, at der blandes alt mulig sammen i kødpakker i supermarkedet," fortsætter den pensionerede økonom.

Kedelige tilbagemeldinger

Anna Marie Nielsen er da bestemt heller ikke alene om at have den holdning.

B.T. har spurgt sine mange læsere omkring, hvad de tænker om det nye produkt - og her svarede mere end 60 procent, at de aldrig kunne finde på at købe det.

Nu vil tiden vise, hvor mange blandingspakker Salling Group får solgt.

Anbefalet til dig