Selv om sommeren snart er ved at være slut, så er der fortsat mange, der bader.
Svenske Birgit badetur var ved at få en frygtelig afslutning, da hun var ved at drukne. Det skriver Newsner.se.
Ifølge det svenske livredningsselskab dør 236.000 mennesker hvert år i forbindelse med drukning. I Sverige drukner omkring 440 mennesker hvert år, halvdelen overlever og halvdelen dør.
84-årige Birgit var d.14 august nede at bade ved Kämpingebryggan i den svenske kommune Vellinge i Skåne.
På samme tidspunkt var tre skolebørn nede for at bade, for ligesom at suge det sidste ud af sommeren- og heldigvis for det. Birgit var nemlig ved at drukne.
Planen for 12-årige Mio og 8-årige Molly og Tove var egentlig bare at bade, men da de pludselig så noget ude i vandet, tog tingene en drejning.
Ude i vandet kunne de se en kvinde ligge på mave- med hovedet ned i vandet.
Heldigvis fik børnene fat i alle voksne på stranden, og sammen hjalp de med at redde Birgits liv.
I et opslag på Facebook deler Vellinge kommune nu børnenes ressourcestærke indsats.
"Opmærksomme børn og hjælpsomme voksne sørgede for at bringe Birgit i land, alarmere beredskabet og gå i gang med livredning," skriver kommunen på sin Facebook-side.
Nu har børnene modtaget en pris fra redningstjenesten for deres heltemodige indsats.