90% af dine onlinekøb kan være ulovlige – se hvilke produkter der fejler

Af: Alberte B. C.

|

16/12/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sikkerhedsstyrelsen afslører: Her finder du de mest risikable produkter

Lige nu læser andre også

Når du klikker “køb nu” på en populær onlinemarkedsplads, tænker du så over, hvor sikkert produktet egentlig er?

En ny undersøgelse fra Sikkerhedsstyrelsen stiller alvorlige spørgsmål ved sikkerheden på onlineplatforme – og tallene er chokerende.

Sikkerhedsstyrelsen har gennemgået 100 produkter fra ti forskellige onlinemarkedspladser, og over 90 procent af dem viste sig at være ulovlige eller decideret farlige.

Produkterne dækkede alt fra legetøj og elprodukter til små maskiner og personlige værnemidler.

Ud af de 40 testede produkter var hele 29 fejlbehæftede, og 19 udgjorde en direkte fare for forbrugerne.

“Resultaterne er uacceptable og understreger helt tydeligt de udfordringer, som man ser i lignende undersøgelser af produkter fra onlinemarkedspladser. Onlinemarkedspladserne kan på flere måder sammenlignes med et kræmmermarked,” forklarer Kirsten Wilbour Dam Christiansen, vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen.

Hun understreger, at man vil bruge både dansk og EU-lovgivning til at holde platformene ansvarlige. Dette fremgår i en pressemeddelelse VIA Ritzau.

Ny lovgivning giver håb – men ansvaret ligger ikke kun ét sted

De nye EU-regler om digitale tjenester åbner op for bedre kontrolmuligheder.

Myndighederne kan nu i højere grad kræve, at onlinemarkedspladser tager ansvar for de varer, der sælges.

Samtidig advarer Sikkerhedsstyrelsen forbrugerne om, at de også har et ansvar:

“Det er helt afgørende, at forbrugerne er opmærksomme på, at der kan være en risiko ved de produkter, de køber på en onlinemarkedsplads,” lyder det fra Kirsten Wilbour Dam Christiansen.

Arbejdet stopper dog ikke her.

En ny taskforce skal i 2025 styrke indsatsen mod ulovlige produkter på tværs af myndigheder og organisationer.

Målet er klart: færre farlige produkter på markedet og en højere grad af sikkerhed for forbrugerne.

Anbefalet til dig