Åbner kattelem: Du kan måske få alle fem ugers feriepenge udbetalt

Nyheder
Foto: Shutterstock
Egentligt er der kun lagt op til, at det er tre ud af fem ugers feriepenge, der skal fryses op i efteråret, men det kan der nu blive ændret på.

Lige nu læser andre også

I hvert fald hvis det står til flere af partierne i Folketinget. Onsdag skriver B.T., at Venstre, Konservative samt en række danske økonomer mener, at regeringen burde udbetale alle feriepengene i en ombæring. 

I første omgang begyndte man at tale om at udbetale tre af de fem ugers indefrosne feriepenge som en måde at sparke gang i dansk økonmi igen efter coronakrisen og nedlukningen af landet. Et bredt flertal blandt partierne besluttede derfor i juni, at man ville udbetale tre af ugerne.

Tror på fem

Men det er ikke nok, mener bl.a. Troels Lund Poulsen (V), der er finansordfører for Venstre. 

"Danskerne skal som udgangspunkt have alle deres indefrosne feriepenge her til efteråret. Dansk økonomi har det hårdt, så det giver god mening også at se på de sidste to ferieuger," fortæller Troels Lund Poulsen til B.T.

Den udmelding erklærer Mai Mercado (K), gruppeformand for Konservative, sig enig i. Hun mener, at det ender med, at danskerne får udbetalt alle de fem ugers feriepenge. Det er i hvert fald de to partiers intention at det punkt skal diskuteres, når regeringen indkalder til forhandlinger om finansloven. 

 

Anbefalet til dig