Aalborg Zoo lukker dørene i: Åbner ikke før...

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
"Vores mål er at sikre, at alle spor af græskar, gespenster og små krible-krabledyr er fjernet," siger direktøren.

Lige nu læser andre også

Lige nu rumsterer spøgelser og alverdens uhyggelige Halloween-væsener i Aalborg Zoo, men snart er det tid til at sige farvel til uhyggen.

For at sikre, at den helt rigtige julestemning kan indfinde sig til Jul i Zoo, er haven lukket fra mandag den 28. oktober til fredag den 1. november.

Om præcis en måned åbner Jul i Zoo.

Men før Aalborg Zoo kan byde velkommen til julemanden og hans rensdyr, skal alle Halloween-spøgelser og andre uhyggelige væsener uddrives af haven, så der bliver plads til glitrende julelys, hyggelige juleaktiviteter og duften af brændte mandler.

"Vores mål er at sikre, at alle spor af græskar, gespenster og små krible-krabledyr er fjernet, så vi kan skabe den perfekte ramme for en magisk juleoplevelse til Jul i Zoo," siger Henrik Vesterskov Johansen, direktør i Aalborg Zoo, ifølge en pressemeddelelse.

Et par af havens medarbejdere har derfor forvandlet sig til frygtløse Ghostbusters, der med effektive spøgelsesfælder og en god portion humor er i fuld gang med at jage alle spøgelser på flugt.

Det betyder, at Aalborg Zoo desværre må lukke dørene i en lille uge, mens haven bliver helt klar til den hyggelige julestemning.

"Vi håber, at vores gæster vil have tålmodighed med os, mens vi udfører vores spøgelsesjagt, og vi kan godt allerede nu løfte sløret for, at der er spændende nyt i vente, når Jul i Zoo åbner den 22. november. Så sæt bare kryds i kalenderen nu!" siger Henrik Vesterskov Johansen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Aalborg Zoo

Fakta

  • Aalborg Zoo fejrer Halloween til og med søndag den 27. oktober

  • Aalborg Zoo er lukket fra mandag den 28. oktober til og med fredag den 1. november

  • Jul i Zoo åbner 22. november 

Anbefalet til dig