Ugens vejr har ikke ligefrem været noget at klage over, og alt peger på, at de sommerlige tendenser fortsætter ugen ud - og måske også længere endnu.
Selvom man ikke skulle tro det, så ser det også ud til, at vejret bliver endnu bedre, og TV 2 Vejret har nu løftet sløret for, at årets første sommerdag lander meget snart.
I år lander den - ifølge prognoser - den 19. maj. Den dato er helt specielt, da det også er her, pinsen afholdes.
Hvis helligdagen, som ligger på søndag, ikke var speciel nok i forvejen, så bliver den spicet yderligere op i år af, at sommervejret officielt melder sin ankomst.
TV 2 Vejret skriver, at det kan blive op til 25 grader flere steder i landet.
Derudover lægger de ikke skjul på, at et højtryk vil dominere vejret i pinsen, hvillet blot betyder solskin og varme temperaturer. Højtrykket vil sørge for, at det meste af landet vil kunne nyde godt af de solrige og varme forhold.
Dagtemperaturerne forventes at ligge mellem 20 og 25 grader, men lokalt kan de nå op over 25 grader, hvorfor den første sommerdag måske er i vente. I Danmark kaldes det nemlig en sommerdag, når temperaturen et eller andet sted i landet når 25 grader eller mere.
Selvom prognoserne ser lovende ud, er der altid en vis usikkerhed forbundet med vejrudsigter.
Meteorologerne bemærker, at små ændringer i højtrykkets placering eller styrke kan påvirke vejret betydeligt. Hvis vejrudsigterne viser sig at være korrekte, vil mange danskere sikkert juble med hænderne over hovedet.