Det er langt fra alle der i dag kan genkende hende som den lille lyshårede pige, med de store blå øjne, der var med i Årgang 0.
Mathilde Beuschau og hendes familie var med i TV 2-hittet fra 2000 til 2007 - altså indtil Mathilde blev syv år gammel. I dag er hun online fitnesscoach i sin egen virksomhed og har medvirket i programmet "Boss-ladies".
På Instagram har hun i dag over 60 tusinde følgere.
Privat danner hun par med Robin Christensen, som danskerne kunne stifte bekendtskab med i realityprogrammet "Ex on the beach".
De to mødte hinanden på Instagram, hvor Mathilde havde set at Robin skulle træne i Sverige - og hun spurgte om hun måtte komme med. Det måtte hun og siden er de to blevet kærester. De bor i dag sammen og har også hunden Theo sammen.
Lever ikke forholdet på de sociale medier
På sin Instagram er det dog sjældent at Mathilde deler billeder af hende og Robin, hvilket har skabt undren hos en følger, der derfor spørger indtil hvorfor.
Og det svarer Mathilde gerne på:
"Robin og jeg lever ikke vores forhold på de sociale medier. Vi har hvert vores arbejde på sociale medier og nyder tiden sammen, når vi ikke er online," lyder det fra Mathilde.
Hun spørger også, om følgerne ønsker mere indhold af hende og Robin sammen.
Det er dog ikke fordi, at Mathilde aldrig deler billeder eller indhold af hende og Robin sammen. Blandt andet delte hun for nylig glimt fra deres ferie i sine stories og for fire uger siden delte hun et billede af de to sammen.
Det kan du se herunder:
Foto: Mathilde Beushcau/ Instagram