Nyheder24.dk
Forside Nyheder Årsopgørelsen åbner snart: Nye regler kan påvirke dig

Årsopgørelsen åbner snart: Nye regler kan påvirke dig

skat
Foto: Shutterstock

Der er flere ændringer, du skal forholde dig til i dette års opgørelse

Lige nu læser andre

Snart er det igen tid til at tjekke, om der venter penge tilbage fra skat – eller en ekstra regning.

Mandag den 23. marts åbner årsopgørelsen for 2025, hvor millioner af danskere kan se deres skatteoplysninger og rette eventuelle fejl.

I år har Skattestyrelsen samtidig ændret flere ting, som skal gøre årsopgørelsen lettere at forstå for mange borgere. Det fortæller de om i en pressemeddelelse.

Nye oplysninger kommer automatisk

En af de største ændringer handler om lån og opsparing, som deles af flere personer.

Tidligere skulle borgere selv indtaste deres andel af renter, hvis flere end to personer stod bag et lån eller en fælles opsparing.

Læs også

Nu bliver oplysningerne i stedet sendt automatisk fra banker og realkreditinstitutter direkte til Skattestyrelsen. Omkring 105.000 borgere vil derfor opleve, at deres renter allerede er fordelt korrekt på årsopgørelsen.

Samtidig vil børn under 15 år fremover automatisk få oprettet en årsopgørelse, hvis de har indtægter.

Det gælder for eksempel løn fra fritidsjob eller andre indberettede indkomster. Forældrene får besked via Digital Post og kan se oplysningerne gennem TastSelv.

Ny besked direkte i Digital Post

En anden ændring handler om, hvordan danskerne får besked om årsopgørelsen. Tidligere sendte Skattestyrelsen typisk en sms eller mail, men i år bliver adviseringen sendt gennem Digital Post.

Tiltaget skal mindske risikoen for svindel, hvor kriminelle forsøger at narre borgere med falske beskeder om skat.

Læs også

Borgere, der er fritaget for Digital Post, vil fortsat modtage deres årsopgørelse med almindelig post.

For at gøre hjælpen lettere for denne gruppe har Skattestyrelsen oprettet et særligt telefonnummer med direkte adgang til vejledning.

Fristen for at rette oplysninger i årsopgørelsen for 2025 er samtidig blevet forlænget. Borgere har nu frem til den 20. maj 2026 til at gennemgå og eventuelt rette deres oplysninger.

Ads by MGDK