Nyheder24.dk
Forside Nyheder ABBA i dyb sorg efter dødsfald: “Tabet er umådeligt”

ABBA i dyb sorg efter dødsfald: “Tabet er umådeligt”

ABBA i dyb sorg efter dødsfald: “Tabet er umådeligt”
IMAGO / Cinema Publishers Collection

ABBA ramt af tragisk dødsfald

Bag de store hits, de udsolgte koncerter og den globale succes stod en person, som de fleste fans aldrig så på scenen.

Nu er Görel Hanser, der gennem årtier spillede en central rolle i ABBA’s historie, død i en alder af 76 år.

Meldingen er blevet bekræftet af gruppens fire medlemmer, Agnetha Fältskog, Björn Ulvaeus, Benny Andersson og Anni-Frid Lyngstad.

På sociale medier delte de en fælles udtalelse ledsaget af et sort-hvidt billede af deres mangeårige ven og kollega:

“Det er med den dybeste sorg, at vi meddeler, at Görel Hanser er gået bort. Vi har mistet vores mest elskede ven og nærmeste kollega. Tabet er umådeligt. Vi beder om, at vores privatliv respekteres i denne tid med sorg.”

Dødsårsagen er ikke blevet oplyst.

Görel Hanser var langt mere end blot en medarbejder omkring den verdenskendte svenske gruppe.

Hun begyndte sin karriere hos ABBA’s tidlige manager Stig Anderson tilbage i 1969 og blev hurtigt en af de mest betroede personer i organisationen.

Senere blev hun både vicepræsident i pladeselskabet Polar Music, personlig manager for gruppen og en nær ven af medlemmerne.

Det skriver Daily Express.

Kaldt det femte medlem

Blandt mange fans blev Görel Hanser betragtet som en helt særlig del af ABBA-universet.

Hun stod ofte for kontakten til fans verden over og var kendt for sit varme og personlige engagement.

Fanfællesskabet ABBA Access beskrev hende ligefrem som gruppens femte medlem.

I forbindelse med hendes 30-års fødselsdag skrev og indspillede ABBA endda den sjældne sang “Sång Till Görel”, som kun blev trykt i ganske få eksemplarer og givet som gave til hende og hendes nærmeste.

Nyheden om hendes død har udløst en strøm af kondolencer fra fans over hele verden.

For ABBA markerer dødsfaldet afslutningen på et livslangt venskab og et samarbejde, der strakte sig helt tilbage til gruppens første år.

For mange fans vil Görel Hanser måske aldrig have stået i rampelyset, men hendes betydning for ABBA’s historie har været umulig at overse.

Ads by MGDK