Nicolai Haugsted
Borgmestrene i tre af landets kommuner ønsker flere penge for at gøre op med problem i børnehøjde.
I lyset af nye retningslinjer for skærmbrug i skolen, står folkeskolerne over for et paradigmeskifte fra pixels til papir.
Tre borgmestre har løftet stemmen og slået et slag for at genoplive trykte skolebøger i folkeskolen.
Deres appel til regeringen:
“Der må regeringen meget gerne spæde til, hvis udviklingen skal gå hurtigt, ellers kommer det til at tage længere tid, fordi kommunernes budgetter er pressede,” som Frederiksbergs borgmester udtrykker det til DR.
Den digitale æra har uden tvivl revolutioneret læring og undervisning, men nu peger pilen mod et tilbagevenden til de trykte bøgers verden. Med 12 officielle anbefalinger for brug af skærme i lommen, er der sat kurs mod et skolemiljø, hvor analoge læremidler spiller en central rolle.
Pernille Beckmann, Kenneth Gøtterup og Michael Vindfeldt, borgmestre i Greve kommune med et fælles mål, står sammen om behovet for øget finansiering. De er bekymrede for, at mange skoler står uden tilstrækkelige mængder af skolebøger, en udfordring der kræver omgående handling. De påpeger at hvis transformationen skal gå hurtigt, så er der bl.a. brug for at få købt flere bøger.
Opbakning fra minister
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye nikker anerkendende til udfordringen og understreger, at omstillingen fra digitale til analoge læremidler er en investering i børnenes fremtid. Samtidig lufter han tanken om at omprioritere ressourcerne, så der bruges færre midler på digitale læremidler og flere på trykte bøger.
Med anbefalinger, der opfordrer til en nedtoning af “digitale distraktioner i skoletiden” og fremmer en “god balance mellem analog og digitalt baseret undervisning”, tegnes konturerne af et nyt skolelandskab – et landskab, hvor bøgernes sider atter vendes i hånden, og hvor læringens dybder udforskes gennem det trykte ord.
