Advarer danskerne om populær betalingstjeneste: 'Så hurtigt som muligt'

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu skal man være ekstra opmærksom, hvis man bliver kontaktet af betalingstjenesten.

Lige nu læser andre også

I dag er der blevet udsendt en vigtig advarsel via og af appen 'Mit digitale selvforsvar' om en populær betalingstjeneste.

Af advarslen fremgår det, at flere har modtaget falske telefonopkald fra 'PayPal'. I opkaldet forklarer en robotstemme, at der vil blive hævet et bestemt beløb fra ens konto, fordi man netop har foretaget et køb.

Robotstemmen fortæller videre, at man skal trykke '1', hvis man ikke kender noget til det - men det nummer skal man altså ikke falde for.

Til slut skriver 'Mit digitale selvforsvar' i advarslen, at man skal lægge på så hurtigt som muligt, såfremt man modtager det falske opkald.

Herunder kan du læse hele advarslen:

"Vi oplever en del tips om falske telefonopkald fra PayPal.

Robotstemmen i opkaldet siger, at der hæves et bestemt beløb fra ens PayPal-konto om ca. en time for et køb, man har foretaget. Hvis man ikke kender til overførelsen, bliver man bedt om at trykke 1 for at blive viderestillet til en medarbejder.

Dette er et svindelforsøg, så lad vær med at trykke 1 og læg på så hurtigt som muligt."

Her kan Mit digitale selvforsvar hentes

Mit digitale selvforsvar er gratis og findes til både iOS og Android-enheder.

Via appen kan du på din telefon eller tablet holde dig opdateret på de nyeste digitale trusler.

Anbefalet til dig