Advarer: Falske SMS'er i omløb

15/02/2023

Ida Hansson

Foto: Shutterstock
Pas på falske sms’er om afmelding af køretøj.

Mest læste i dag

Der er i øjeblikket falske sms’er i omløb, hvor modtageren bliver bedt om at afgive oplysninger i forbindelse med afmelding af et køretøj.

Motorstyrelsen advarer alle, der måtte modtage en sådan sms: Lad være med at trykke på linket.

Afsender udgiver sig for at være SKAT, men sms’en er et forsøg på phishing, det vil sige sms’er eller mails, der forsøger at lokke login- eller kontooplysninger ud af modtageren med økonomisk kriminalitet for øje.

På billedet ser man et eksempel på den falske sms. Hvis modtageren trykker på linket, bliver han/hun sendt til en falsk hjemmeside og bliver bedt om at opgive oplysninger. 

Det oplyser Motorstyrelsen i en pressemeddelelse.

Motorstyrelsen og Skatteforvaltningen beder ikke om oplysninger på denne måde.


Anbefalet til dig