Hvis du er blandt dem, der ejer et Apple-produkt, så er du langtfra alene.
Men nu bør alle borgere i Danmark opdatere deres Apple-produkter. Det sker i kølvandet på et fund af to nye sårbarheder.
Helt lavpraktisk betyder det, at du bør hente den seneste softwareopdatering.
Det oplyser Center for Cybersikkerhed (CFCS) på det populære sociale medie Twitter.
CFCS, som er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), meddeler, at der er fundet to såkaldte nye zero-day sårbarheder i systemerne iOS, iPadOS og MacOS.
Og opdateringen kan eftersigende milde disse sårbarheder.
Det står endnu ikke sort på hvidt, hvilke konsekvenser det kan have, hvis man ikke opdaterer sit Apple-produkt. Det fremgår desuden heller ikke af tweetet, hvordan sårbarhederne er opdaget.
Men En zero-day sårbarhed er en brist i et system, der er nyfunden, og som producenten hidtil ikke har været opmærksom på.
Derfor bliver der ikke lagt skjul på, at det er vigtigt og opdatere alle de Iphones og Macbooks, der har den software, så de ikke kan blive udnyttet af hackere.
Sådan opdaterer du din Iphone eller Ipad
Det gør man ved at gå ind i "Indstillinger" på en iPad eller en iPhone og "Systemindstillinger" på en Mac-computer. Vælg derefter "Generelt" og så "Softwareopdateringer". Her burde den seneste opdatering til din enhed dukke op, så du kan hente den.
Apple er bekendt med, at dette problem kan være blevet aktivt udnyttet.
Det oplyser de på deres hjemmeside.
De benytter samtidig lejligheden til at påpege, hvordan sårbarhederne er blevet opdaget.
Og det skulle eftersigende være Xinru Chi fra det kinesiske cybersikkerhedsfirma Pangu Lab og Ned Williamson fra Googles sikkerhedsgruppe Project Zero, der opdagede den ene sårbarhed. Den anden blev opdaget af en anonym researcher.