Advarer mod ny type svindel: Udnytter især dem, der skal rejse

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ny type internetsvindel er dukket op.

Lige nu læser andre også

Internetsvindel vil ingen ende tage. Denne gang er det fremskridtene inden for kunstig intelligens - eller AI - der har givet nye muligheder for at lokke internethandlende ud i bøvl.

Og allerede nu har det ramte de helt store mastodonter, herunder Amazon.

New York Times kan således berette om en ny type internetsvindel, der omhandler falske rejsebøger, som i kommentarfeltet får falske anmeldelser, der får dem til at fremstå "ægte".

Bøgeren består dog af generiske informationer og er skrevet af forfattere, der ikke findes.

Det fandt Amy Kolsky ud af, da hun forud for sin tur til Frankrig havde fundet bogen "France Travel Guide" af en fyr, der hedder Mike Steves.

"Jeg blev suget ind af alle de gode anmeldelser,« siger hun til avisen. Der var over 100 femstjernede anmeldelser, og så var den endda lidt billigere end for eksempel Lonely Planet," udtaler hun.

Men da bogen ankom, viste den sig at være alt andet en brugbar.

"Det virkede som om, at fyren bare var gået på internettet, kopieret en masse tekst fra Wikipedia og sat det ind," siger hun til New York Times.

Det er en blanding af forskellige nye kunstig intelligens-værktøjer, der står bag den store stigning i sådanne falske produkter.

Amazon tillader sine brugere at udgive sine egne bøger, hvoraf flere benytter sig af AI til at skrive formfuldendt tekst og generere falske portrætter af mennesker, der ikke findes.

Derudover kan man få genereret tekst til falske anmeldelser, der kan skrives på sider som Amazon, hvilket får sådanne bøger til at stige til høje placeringer over søgeresultater.

Vil du undgå at falde i fælden anbefaler de, at man tjekker anmeldelserne. Er der et stort antal femstjernede anmeldelser - men også et stort antal énstjernede anmeldelser med advarsler om generisk indhold, bør alarmklokkerne ringe.

Anbefalet til dig