Advarer: Sådan undgår du unødig kemi i julesmåkagerne

Nyheder
Foto: Shutterstock
Vidste du, at du kan risikere unødig kemi i julebag?

Lige nu læser andre også

December er godt i gang - og det samme er forberedelserne til julen. 

Julen er for mange en elsket højtid, der blandt andet byder på bagning af julesmåkager.

Men det viser sig, at der faktisk er noget man bør være opmærksom på i den forbindelse. Det oplyser Fødevarestyrelsen i et opslag på Facebook.

"UNDGÅ UNØDIG KEMI I JULESMÅKAGERNE – BAG TIL GUL, IKKE TIL BRUN" 

Sådan står der øverst i opslaget, hvorefter der lyder en uddybende forklaring.

Kan være kræftfremkaldende

"Vidste du, at der bliver dannet akrylamid ved ristning, stegning og bagning af kulhydratholdige madvarer ved over 120 grader? Det gælder i sær for småkager, som har en stor bageflade. Jo mørkere småkagen er bagt, jo mere akrylamid er der typisk i den," lyder det.   Og derfor lyder der også en anbefaling fra Fødevarestyrelsen.
"Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at du bager dine vaniljekranse, finskbrød og andre småkager til gul - ikke til brun. For meget akrylamid kan være kræftfremkaldende - derfor er det vigtigt, at du reducerer dit indtag gennem hele livet. Bag også gerne dine småkager med natron i stedet for hjortetaksalt - det giver også mindre akrylamid," lyder det.   Du kan se hele opslaget herunder:
   

Anbefalet til dig