Advarsel fra DMI: Vandstanden kan stige med to meter

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Der venter et voldsomt vejr forude, hvr der kommer vindstød med stormstyrke og forhøjet vandstand.

Lige nu læser andre også

i går væltede regnen ned over det meste af Danmark, og det skete dagen efter, at vi havde haft intet mindre end -3 grader i løbet af natten.

Nu er der dog lidt lysere tider på vej med vejret igen, men det gode vejr får en enkelt afbrydelse i løbet af onsdagen, som godt kan blive ganske voldsom.

DMI skriver på deres twitter-profil, at der natten til onsdag ventes et lavtryk over Danmark, og at blæsten kan blive meget kraftig.

Den kraftige blæst kan medføre forhøjet vandstand i forbindelse med højvandet natten til onsdag, særligt omkring den Jyske Vestkyst.

“Natten til onsdag bliver meget blæsende med vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst. Og i den forbindelse også forhøjet vandstand tidligt onsdag morgen,” lyder det fra meteorolog Dan Nilsvall til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at vi kommer over to meter i forhold til den normale vandstand, så det kan give problemer.

Vejrudsigten for ugen

Det voldsomme vejr kommer dog først på onsdag, og derfor kan vi ligeså godt kigge på det vejr, der kommer indtil.

I dag mandag kommer der lidt eller nogen sol, men der kommer også byger rundt omkring.

Temperaturen vil ligge på omkring 6 grader, mens nattetemperaturen vil ligge på mellem 2 og 4 grader.

Tirsdag starter vi ud med overskyet vejr, men efterhånden vil det klare op, og så vil der komme lidt eller nogen sol og tørt vejr.

Temperaturen vil ligge på op til 8 grader, mens temperaturen i løbet af natten kan stige helt op til 10 grader.

 

Anbefalet til dig