DMI har varslet lokale skybrud fredag den 12. juli fra ca. kl. 20.00 til lørdag den 13. juli omkring kl. 20 i hovedstadsområdet.
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler løsne sig. Undgå kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og bynære strande.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Via Ritzau
Rammer skybruddet er der særlig tre vigtige forholdsregler, man som borger skal være opmærksom på:
Undgå kontakt med kloakvand
Vand i kældre, sand på legepladser og oversvømmelser på gadeplan kan være forurenet med kloakvand, fordi kloakkerne kan flyde over ved skybrud. Undgå derfor hudkontakt med vandet – og lad ikke børn lege i vandet eller i sand, der kan være forurenet.Undgå at bade i havn eller bynære strande
Efter skybrud er der risiko for forurenet badevand. Hvis du vil bade, bør du holde øje med badestederne via app’en “Badevand” og få info om vandkvaliteten. Vent med at hoppe i vandet til der igen er grønne badeflag i app’en.Pas på løse kloakdæksler
Vandtrykket i kloakkerne kan presse kloakdækslerne af, så der opstår huller i vejen, som kan være svære at se, hvis vejen er oversvømmet. Mange kloakdæksler er i dag udstyret med selvlukkende hængsler, men det gælder ikke alle, så vær opmærksom hvis du færdes oversvømmede steder.
Ved skybrud er især kældre meget udsat for, at vand kan trænge ind, så det er en god ide at passe på ting i kælderen eller andre udsatte steder ved boligen. Luk døre, vinduer og ventilationshuller især i kælderen. Tjek også afløb og tagrender, så vandet kan løbe frit. Er der værdier i kælderen, anbefales det at fjerne dem fra gulvhøjde. Endelig kan det også være en god ide at anskaffe sandsække, som kan være med til at holde vandet væk.
De seneste år har skybrud og kraftige regnbyger ramt hovedstadsområdet og det øvrige land, og har ødelagt værdier for store beløb.
Det er umuligt helt at undgå skader, når de meget voldsomme skybrud, stormflod eller truende grundvandsstigninger er over os. Derfor er det vigtigt, at borgerne gør en indsats for at beskytte sig selv og deres ejendele mod oversvømmelser.