Advarsel: Hedebølgevarsel udsendt på tværs af populære feriesteder

Af: Naja Radik

|

08/07/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sundhedsmyndighederne på De Kanariske Øer har udsendt en hastealarm, da temperaturen på tværs af øerne forventes at sige til midten af 30 grader og mere.

Lige nu læser andre også

De opfordrer feriegæster til, at være ekstra forsigtige i solen og ikke risikere hedeslag eller alvorlig solskoldning.

Advarslerne spænder fra orange, som er medium risiko, til gul, som er lav risiko. 

Sundhedsministeriet under De Kanariske Øers regering, har aktiveret alarmer om sundhedsrisici mellem den 9. og 11. juli, på forskellige steder, Gran Canaria, Tenerife, Fuerteventura, Lanzarote og La Palma. Det skriver The Sun.

En talsmand sagde: 

“Planen er rettet mod hele befolkningen og specielt designet til de befolkningsgrupper, der er mest sårbare over for intens varme, såsom ældre, børn og mennesker med kroniske patologier.” 

“Alle hospitaler og De Kanariske Øers beredskabstjeneste, har personale udpeget og specielt uddannet til, at håndtere og effektivt koordinere tjenester i tilfælde af en mulig hedebølge, samt de kommunikationskanaler, der er etableret for tilstrækkelig overvågning.”

De advarsler, der er i denne uge, er: 

Orange advarsel (middel risiko) 

  • Gran Canaria (den 9. 10. og 11. juli) i Agüimes, La Aldea de San Nicolás, Ingenio, Mogán, San Bartolomé de Tirajana, Santa Lucia de Tirajana, Telde og Valsequillo. 

  • Tenerife (den 9. 10. og 11. juli) i Adeje, Arona, Fasnia og San Miguel de Abona.  

Gul advarsel (lav risiko) 

  • Gran Canaria (den 10. juli) i Agaete, Artenara, Arucas, Tejeda og Valleseco. (den 9. og 10. juli) i Santa Brígida og Vega San Mateo. 

  • Tenerife (den 10. juli) i Santa Cruz de Tenerife, Arafo, Arico, Granadilla de Abona, Santiago del Teide og Vilaflor. (Den 10. juli) i Candelaria, Güímar, La Orotava, Puerto de la Cruz og Los Realejos. 

  • La Palma (den 10. juli) i Santa Cruz de la Palma, Breña Alta, Breña Baja og Villa de Mazo.

  • Lanzarote (den 10. juli) i Arrecife, San Bartolomé og Tías. 

  • Fuerteventura (den 10. juli) i Puerto del Rosario, Antigua, Betancuria, Pájara og Tuineje. 

Så sent som i sidste måned, stod dele af Spanien over for den værste hedebølge i tyve år med temperaturer på op til 43 grader og enorme skovbrande. 

Den sjældne hedebølge blev beskrevet som den “mest intense i midten af juni i mindst de sidste tyve år” af Rubén del Campo, talsmand for statens meteorologiske agentur. 

Gode råd under en hedebølge

  • Drik rigeligt med vand og undgå for mange alkoholiske drikke

  • Undgå solen i timerne med størst varmeintensitet mellem klokken 12 og 15

  • Undgå sport og udflugter i de varmeste timer 

  • Spis lette måltider 

  • Hold dig mest muligt i skyggen, bær lyst tøj, kasket og solbriller

Anbefalet til dig