Advarsel udsendes af Sygeforsikringen ''danmark'': Gælder samtlige medlemmer

Nyheder
Foto: Sygeforsikringen ''danmark''
Hvis du er medlem af sygeforsikringen, skal du passe godt på.

Lige nu læser andre også

Svindelnumre på nettet er i kraftig vækst, og derfor er det vigtigt, at man konstant er på vagt over for potentielle fælder.

Med kreative metoder forsøger svindlere konstant at udnytte tilliden hos befolkningen for at stjæle både personlige oplysninger og penge.

Det fremadstormende fænomen har nu også ramt de 2,7 millioner danskere, der er medlem af Sygeforsikringen "danmark".

Helt konkret er der tale om, at en ny, falsk mail er i omløb, og det er derfor vigtigt, at medlemmerne er ekstra påpasselige.

Ifølge en advarsel, som Sygeforsikringen "danmark" har udsendt via 'Mit digitale selvforsvar', forsøger svindlerne at narre modtagerne til at ansøge om tilskud ved at opgive personlige oplysninger:

"Ny falsk mail om tilskud fra Sygeforsikringen "danmark" er i omløb. Der står beløb i mailen, og at modtager skal ansøge om tilskud. Ingen af delene står i ægte mails fra "danmark"," lyder det fra sygeforsikringen.

En tro kopi

Svindlerne anvender ofte sofistikerede metoder, herunder brugen af autentiske logoer og farver, som forvirrer de mange, uskyldige modtagere.

"Brugen af logo og farver gør det svært at gennemskue, at beskederne er falske, så husk aldrig at trykke på links om tilskud og opgiv aldrig personlige oplysninger over mail," skriver Sygeforsikringen "danmark" i advarslen.

De påpeger derefter, at det er vigtigt at huske, at al kommunikation fra Sygeforsikringen "danmark" sker via telefon eller deres selvbetjeningsportal, som kræver login med MitID:

"Al kommunikation med Sygeforsikringen "danmark" sker over telefon eller i selvbetjeningen på sygeforsikring.dk, der kræver log in med MitID."

Beder aldrig om det

Selvom Sygeforsikringen "danmark" sender mails og SMS'er til sine mange medlemmer, er der alligevel én ting, de aldrig kunne finde på:

"Sygeforsikringen 'danmark' udsender mails og sms'er med besked om nyt på selvbetjeningen, nyheder, links til medlemsblad mm., men aldrig om personoplysninger," understreger de.

Anbefalet til dig