Nyheder24.dk
Forside Nyheder Ægtemanden Henrik og far Frederik var med: Dronningens smykker bar...

Ægtemanden Henrik og far Frederik var med: Dronningens smykker bar særlig betydning

Ægtemanden Henrik og far Frederik var med: Dronningens smykker bar særlig betydning
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tronskiftet var fuld af symboler og referencer. Dronning Margrethes smykker var ingen undtagelse

Lige nu læser andre

Dronning Margrethe trak tråde tilbage i historien ved tronoverdragelsen søndag ved at bære flere særlige smykker. Ved statsrådsmødet på Christiansborg Slot kunne man se den 83-årige dronning prydet med sin ikoniske hestebroche og med et særligt par øreringe. Det skriver Se og Hør.

Hestebrochen har været en trofast følgesvend for dronningen ved en række bemærkelsesværdige lejligheder, herunder i går, hvor hun officielt afgav tronen til sin 55-årige søn, Frederik.

Læs også

Brochen, lavet af rødguld og smykket med rubiner og brillanter, blev oprindeligt givet til dronning Margrethe af hendes far, Frederik 9., i 1953. Den symbolske gave markerede underskrivelsen af den nye grundlov, hvor Margrethes officielle position som tronarving blev indført.

Gennem årene har dronningen båret dette enestående smykke ved flere mindeværdige begivenheder, herunder hendes indtræden som Danmarks dronning i 1972 og hendes tale til nationen i marts 2020 under coronapandemien.

Set gennem karetens ruder kunne observatører også genkende en anden sentimental detalje – et par øreringe i sølv, brillanter og rubiner. Disse smykker, en kærlighedsgave fra dronningens afdøde mand, Prins Henrik, blev givet i anledning af hendes 50-års fødselsdag i 1990.

Dronning Margrethe var ved sin abdicering således omringet af nogle af de mest betydningsfulde mænd i sit liv: Sin far, sin mand, sin ældste søn og sit barnebarn. 

Læs også

Ads by MGDK