Ældre mand vinder 1 million kroner i Lotto: Så gjorde han noget, der fik alle til at græde

Nyheder
Foto: Danske spil
Foto: Danske spil
"Det var så rørende,” fortæller manden

Lige nu læser andre også

De helt store følelsesudbrud sprang tilsyneladende en generation over, da et ældre ægtepar fra den sydlige ende af Jylland for nyligt vandt en million i Lotto takket være Millionærchancen.

”Vi tog det stille og roligt. Vi er ældre mennesker og vi har været sparsommelige,” fortæller manden, som i første omgang ikke helt opdagede, at han pludselig var blevet millionær.

Det måtte han have hjælp til, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

”Ja, jeg er ikke den bedste til det med nem-id og it og det, så jeg ringede til min ældste datter. Og da hun så kom og tjekkede det, så stod der, at jeg havde vundet en million. Så blev vi helt mærkelige i ansigtet, og min datter fik altså en tåre i øjenkrogen,” beretter kuponens ejermand med et grin.

Og det blev bestemt ikke ved den ene tåre. For som manden fortæller, så har han og konen selv nok.

”Vi har, hvad vi skal bruge, så nu er det børnenes tur. Nu skal de hygge sig med deres familier, og så er det rart, at vi kan give dem en skilling,” fortæller han.

De voksne børn syntes også, at det var rart.

”De blev så lykkelige, da de fik den konvolut af os. De blev helt overraskede og havde alle tårer i øjnene. Glædestårer! Det var så rørende,” fortæller manden med eftertryk, så man virkeligt kan forstå, at han mener det.

Anbefalet til dig