Ældre Sagen: Finansloven svigter groft de svageste ældre

Nyheder
Ældre Sagens Bjarne Hastrup er skuffet over den nye finanslov. Foto: Piqsels.com
Direktør og stifter af Ældre Sagens, Bjarne Hastrup, er dybt skuffet over den nye finanslov, som han mener, udgør et svigt af de svageste i samfundet – nemlig de mest udsatte ældre.

Lige nu læser andre også

’Danmarks mest magtfulde mand har en drøm – og han kæmper for den’

Læs hele Annegrethe Rasmussens interview med Bjarne Hastrup hos vores samarbejdspartner POV International

Finansloven faldt på plads i sidste uge og der var mange roser om bl.a. en øget indsats for de yngste danskere og en massiv plan for et grønnere Danmark.

Især taler mange kommentatorer om udsigten til en tiltrængt forbedring af forholdene i vuggestuer og børnehaver.

Glæden er til gengæld markant fraværende, når det gælder den anden ende af aldersskalaen, og i Danmarks største og traditionelt mest magtfulde organisation breder skuffelsen sig. Ældre Sagen, der tæller 850.000 danskere, ser finansloven som et massivt svigt af landets ældre og foreningens direktør Bjarne Hastrup taler ligefrem om et ”fortvivlende resultat”.

”73.000 ældre sider i eget hjem uden hjælp”

”Der er faktisk ikke et eneste anvendeligt resultat for de ældre i loven. Det har rystet os, fordi der er så kæmpestore udfordringer for de mange flere personer over 80 år, og mange flere demente,” lyder det i en video, som foreningen har lagt ud på Facebook.

Han efterlyser en ny stor indsats bl.a. når det gælder hjemmehjælpen og siger at der er brug for 25.000 nye plejeboliger med en bedre bemanding, end tilfældet er i dag.

”73.000 ældre sidder i eget hjem uden den hjælp, de har behov for, og den sociale omsorg forsvinder mange steder i landet.”

Men Ældre Sagen opgiver ikke kampen, siger han:

”Når et flertal i Folketinget ikke anerkender, at der er behov for en stor genopretning af ældreplejen, så får det kun Ældre Sagen til at skærpe opmærksomheden. Vi opgiver ikke, men fortsætter kampen.”

 

 

Anbefalet til dig