Det er ikke altid nok at være forsigtig.
Det må et af parrene fra DRs succes-serie Gift ved Første Blik nu sande. Det står klart efter at coronaen også har sneget sig inden for døren hos parret, der blev gift for rullende kameraer, og fortsat holder sammen i privatlivet.
Nu deler den ene halvdel af parret nemlig en ærgerlig nyhed. Kathrine fortæller, at hun er blevet smittet med corona, derfor er hun nu isoleret fra Michael, der har testet negativ. Det skriver parret fra Gift ved første blik på deres fælles Facebook-side.
Dårligste fødselsdagsgave nogensinde
"Så kom Corona også til mig. Jeg synes ellers, at vi har været så forsigtige - gået med mundbind alle steder, brugt en masse sprit, og holdt os hjemme så meget som muligt," skriver Kathrine.
Hun fortæller samtidig, at hun har mærket symptomerne fra virussen.
"Jeg har haft feber i fem dage, ondt i hovedet og været træt og sløv. I dag er min første dag med bedring, så jeg er håbefuldJeg har heldigvis stadig alle mine sanser, og jeg har ikke haft vejrtrækningsproblemer."
"Jeg ved ikke, hvor jeg har fået det fra. Jeg tænker, at det nok er fra en overflade, fra da vi var i Viby Centret på min fødselsdag," skriver Kathrine, inden hun tilføjer:
"Det er nok den dårligste og samtidig mest mindeværdige fødselsdagsgave, jeg nogensinde har fået Så lige en ekstra opfordring herfra til at holde god hygiejne."