Ærlige Kasper Schmeichel: Det er ikke menneskeligt fair

Nyheder
Foto: Shutterstock
Nu kommer der en ærlig udmelding fra landsholdsmålmanden.

Lige nu læser andre også

Da Danmark tabte i semifinalen mod England røg de ud af EM - og her sluttede seks ugers adskillelse fra familien. I seks uger havde det danske landshold nemlig været nærmest helt isoleret fra omverden, for at koncentrere sig om EM, hvilket betød at der ikke var nogen direkte kontakt til familie og venner.

Da de danske landsholdsspillere vendte hjem til Danmark, afslørede Kasper Schmeichel en stor nyhed. Han glædede sig nemlig ekstra meget til at vende hjem til familien, for kort før EM var han nemlig blevet far for tredje gang, til en lille datter.

"Jeg har en lille nyfødt datter derhjemme, som jeg ikke rigtig har lært at kende endnu. Der bliver dejligt at komme hjem og se mine børn og min kone. Bare være lidt sammen med familien," lød det fra Kasper Schmeichel på pressemødet efter EM.

I podcasten Bech Bag Bolden, taler den danske stjerne nu om livet som professionelfodboldspiller - et liv der kan se perfekt ud, men som bestemt også har en bagside af medaljen.

Kasper Schmeichel fortæller blandt andet i podcasten, at han ofte bliver mødt med sætningen "Jeg ville gøre det samme, for de penge I tjener," når snakken falder på, at man som fodboldspiller ofrer meget for fodbolden. 

Hårdest for kone og børn 

Da Kasper Schmeichels kone fødte parrets mindste datter, var han med til fødslen - men allerede 24 timer efter skulle han til London igen og spille mod Chelsea. 

Efter den kamp nåede han at have otte dage med sin kone og børn - herunder den nyfødte datter - inden at EM gik igang. Og på grund af corona, måtte spillerne denne gang ikke se andre end holdet.

"Jeg synes personligt ikke, at det var menneskeligt fair at skulle være væk fra vores børn i så lang tid. Men det var sådan, det var," lyder det fra Kasper Schmeichel.

Han slår også fast, at det ikke er ham det er hårdest for. Det er derimod de pårørende - familien og børnene. Hvor hans kone står alene med det hele mens han er væk.

Efter EM holdt Kasper Schmeichel to og en halv uges ferie med sin familie, inden hverdagen med fodboldtræning igen bankede på døren. 

"Det er måske fem-seks uger i løbet af de sidste tre år, hvor vi har haft ferie sammen som familie. Det er et barskt liv for børn og pårørende. Det er den side af fodbold, man ikke rigtigt ser," fortæller Kasper Schmeichel.

Anbefalet til dig