Ærlige og sårbare Pernille Blume: “Nu kan jeg ikke mere”

Nyheder
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
OL-vinderen taler ud efter endt svømmekarriere

Lige nu læser andre også

Hele Danmark så med, da Pernille Blume som bare 22-årig vandt en OL-guldmedalje samt OL-bronze ved de Olympiske Lege i Rio i 2016 - en succes hun fulgte op på ved OL i Tokyo, hvor der kom endnu en bronzemedalje om halsen på den unge svømmer fra Herlev.

Men tiden op til Rio var en stressende periode, der faktisk resulterede i at hun endegyldigt ville forlade poolen inden legene fandt sted.

Nu taler Blume ud om det hårde pres der lå på hendes skulder, inden guldet kom i hus, skriver B.T.

I Heartbeats-podcasten “Fiasko” fortæller svømmeren om det svære valg, og hvad der skulle til for at hun vendte tilbage til svømmebanerne.

“Så føler man sig virkelig som en fiasko, der har trænet i tre år og har brugt alt sin tid og energi på det for at kunne nå et OL, for så otte måneder inden at sige: ’Nu kan jeg ikke mere. Jeg har ikke mere at give, og jeg er totalt ulykkelig og deprimeret’” fortæller hun ærligt i podcasten.

Blume havde allerede tidligere kastet sig ud i de Olympiske Lege, da hun også deltog i OL i London i 2012. Dengang var drømmen blot at kvalificeres, hvilket lykkedes. Så hvad skulle det næste mål være?

I afsnittet fortæller hun, hvordan hun følte at hendes deltage i Rio mere føltes som et valg der blev truffer for hende, frem for hendes egen beslutning - og det “drev hende til vanvid”.

Derfor valgte hun blot otte måneder før Rio-turen skulle tages, at stoppe svømmekarrieren. Der skulle dog et nyt mindset og indre ro til, for at hun igen skiftede mening, og kvalificerede sig til Rio-legene.

Blume valgte endegyldigt at stoppe hendes tid som svømmer i oktober-2022. 

Siden hun blev danskernes “svømme darling” i 2016 har hun haft travlt med at bruge hendes navn i danskernes bevidsthed, til at begive sig ud i andre brancher: det er både blevet til en smykke- og undertøjskollektion, influencer samarbejdsaftaler, og deltagelse i både “Til middag hos” i 2016 og “Vild med dans” i 2021.

Anbefalet til dig