Ærlige Sofie Linde: Havde ikke set det komme

05/11/2020

Sarah Steenfeldt

Sofie Linde var vært på dette års Zulu Comedy Galla. Foto: TV 2 Kommunikation
Tv-værten havde ikke regnet med, at hendes tale til Zulu Comedy Galla ville sætte sådan en lavine i gang.

Mest læste i dag

Til dette års Zulu Comedy Galla fik Sofie Linde sat skub i en kæmpe snebold, som pludselig begyndte at rulle - nu fortæller hun, at hun slet ikke havde regnet med den reaktion. 

Først startede hun ud med at annoncere den glædelige nyhed, at hende og husbonden Joakim Ingversen venter sig sit andet barn. Efter annonceringen af graviditeten, fortsatte Sofie med at fortælle om, at hun aldrig har fået lige så meget i løn som hendes mandlige kolleger. 

“Altså, det jeg prøver at sige, det er, vi kan sagtens lege, at der ikke er forskel på mænd og kvinder i Danmark. Den leg kan vi sagtens lege. Det er bare ikke rigtigt. Det er bare ikke rigtigt.” Sagde hun på scenen. 

Efterfølgende fortalte hun om en episode, som blev udsat for, for længe siden - og netop denne fortælling fik virkelig sat gang i en stor bevægelse. 

“Jeg var lige startet i Danmarks Radio, vi skulle til julefrokost, og jeg havde glædet mig, og så kommer der den her store tv-kanon op, tager fat i min arm og siger: “Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere. Så ødelægger jeg dig.” Fortæller hun.

“Jeg er ret sikker på, at du kigger på mig lige nu. Du ved godt selv, hvem du er. Du ved også godt, at jeg sagde nej. Men altså, det gik jo meget godt alligevel, gjorde det ikke?” Slutter hun af på scenen. 

Indrømmer hun ikke havde forventet det

Hun havde ikke forestillet sig, at det ville medføre en lavine af reaktioner. I radioprogrammet Mads og Monopolet, spørger radiovært Mads Steffensen ind til om det var det hun havde regnet med. Han pointerer også at der jo er røget en partileder og en overborgmester i svinget. Der må Sofie Linde indrømme, at det ikke helt, var det hun havde forventet at sætte i gang. Det skriver B.T.

Hun fortæller at det jo nu er blevet en bevægelse der er sat i gang, nu med en masse kvinder - og ikke kun hende. Hun fortæller også, at den første uges tid efter Zulu Comedy Galla var en mærkelig og vild tid. 

“Jeg havde en lille smule svært ved at få debatten hen på den store klinge, så det ikke bare handlede om mig, og hvad man synes om mig, og hvad man synes om de ting, jeg sagde. Men så oplevede jeg, at der var nogle kvinder, der tog mig i hånden og insisterede på at bakke mig op. Således at vi gik fra at diskutere, hvorvidt min påstand var sand eller falsk til at understrege, at sexisme fandt sted, og nu var der ligesom rum til, at vi kunne debattere, og vi kunne gøre det til en samfundsændring.” Fortæller hun i radioprogrammet. 

Siden Sofie Linde stod frem og fortalte om hendes oplevelse, har det sat gang i en stor bølge, hvor mange andre kvinder - kendte som ikke-kendte - er stået frem med deres historier om, hvordan de er blevet udsat for sexchikane.

Anbefalet til dig