Siden den dødbringende invasion begyndte, er priserne på stort set alle varer steget med lynets hast.
I sidste måned steg det samlede forbrugerprisindeks med 7,4 procent. Det er den højeste årsstigning siden februar 1982, og det kan mærkes på den almene danskers pengepung.
Især prisstigningerne på brændstof og el har ramt hårdt, da de har været store, og da de er 'nødvendighedsvarer'.
Derfor har mange danskere opfordret regeringen til at lempe afgifterne, og nu ser det ud til, at de har lyttet.
Det skriver Dagens.dk.
Den 1. juli vil afgifterne på din elregning falde med 17 øre per Kwh, og nu har en politisk aftale efter sigende sikret, at afgifterne midlertidigt bliver lempet yderligere.
Det betyder altså, at fra og med den 1. juli vil elafgiften komme til at koste dig 76,3 øre per Kwh.
I fjerde kvartal i år kommer elafgiften til at koste 72,3 øre per Kwh, og i 2023 falder den med 3 øre yderligere .
Den nye afgiftslempelse vil i alt spare danskerne for 475 millioner kroner, og det vil give den enkelte borger en besparelse på 86 kroner om året eller 5,75 kroner om måneden.
At elafgiften lempes er dog kun midlertidig, og planen er derfor, at den igen bliver sat op til 76,3 øre per Kwh i 2024.