Afgørelsen er tikket ind: TV 2-strid fortsætter

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Striden ser ud til at fortsætte.

Lige nu læser andre også

Nordjyden Andreas Helgstrand, der er bedst kendt som Danmarks hestemilliarder, måtte skuffet forlade Retten i Aalborg efter det blev bekræftet, at han ikke slipper for, at skjulte optagelser fra hans stald bliver vist i TV 2-programmet 'Operation X' til efteråret.

Afgørelsen har Helgstrand Dressage valgt at anke.

"Vi venter nu på landsrettens behandling og beslutning og vil afholde os fra at kommentere sagen indtil da," skriver Helstrand Dressage på Facebook ifølge B.T.

Det var Andreas Helgstrand, der i første omgang havde anlagt sagen mod TV 2 for at få nedlagt fogedforbud mod offentliggørelse af videomaterialet fra staldene.

Men det var i selv samme forbindelse, at flere chokerende anklager kom frem i lyset.

I retten kom det blandt andet frem, at det ikke er det mest venlige træningsmetoder, som de skjulte kameraer havde afsløret. 

Redaktør på Operation X, Ketil Alstrup, fortæller ifølge B.T., at deres videomateriale viser heste med sår efter overdreven brug af pisk og spore og heste med blod i munden.

Desuden viser optagelserne ifølge redaktøren, at man hos Helgstrand Dressage gør brug af metoden rollkur, som har været forbudt i flere år i Danmark, og som af eksperter er blevet kaldt 'dyremishandling'. Med metoden tvinges hesten af sin rytter til at bøje nakken ved brug af et skarpt bid.

Flere eksperter har ifølge Nordjyske kaldt optagelserne for et brud på de dyreetiske regler.

Andreas Helgstand har i retten ifølge samme medie afvist, at der skulle være tale om dyremishandling.

"Det er ligesom en hund, der bider en gang imellem. Man skal sætte hestene på plads, ellers er de farlige, store dyr. Men ingen er på min matrikel for at skade heste," lød det tidligere på måneden i retten fra rigmanden ifølge mediet.

Andreas Helgstrand har tidligere været anmeldt for dyremishandling tilbage i 2014 da hans EM-hest, Akeem Foldager, havde blå tunge og ifølge kritikere så både stresset og smerteplaget ud. Helgstrand blev dog siden frikendt.

Anbefalet til dig