Afslører: Hver fjerde er så godt som fanget derhjemme

Nyheder
Foto: Shutterstock
Frisk luft dybt ned i lungerne, fuglefløjt fra oven og et strejf solskin, der får øjnene til at misse. Vi kender alle følelsen, men det er langt fra alle hjemmehjælpsmodtagere, der jævnligt har mulighed for at nyde den.

Lige nu læser andre også

Det viser en ny undersøgelse foretaget blandt hjemmehjælpsmodtagere, som Danmarks Statistik har lavet for Ældre Sagen. Det fortæller organisationen mandag i en pressemeddelelse 

I undersøgelsen tilkendegiver godt og vel hver fjerde hjemmehjælpsmodtager, at de kun kommer ud én gang om ugen eller sjældnere, mens knap hver femte kommer ud én gang hver 14. dag eller sjældnere. Det svarer til, at 12.255 hjemmehjælpsmodtagere kun kommer ud én gang hver anden uge.

Næsten hver fjerde hjemmehjælpsmodtager har brug for hjælp fra en person til at komme udenfor en dør. Det svarer til 15.778 hjemmehjælpsmodtagere. Fire ud af 10 af disse angiver, at de ikke har mulighed for at komme ud, når de har behov for det

Vi kan ikke være det bekendt

Det mener Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen, ikke, at vi kan være bekendt.

"Hjemmehjælpsmodtagere har, som alle andre mennesker, ret til at føle friheden ved at bevæge sig ud. Hvis man ikke kan komme ud, bliver ens hjem et fængsel, og det må et hjem aldrig nogensinde blive," siger Bjarne Hastrup.

Over en tredjedel af de hjemmehjælpsmodtagere, der i undersøgelsen har svaret, at de har brug for hjælp til at komme ud, angiver, at børn eller svigerbørn hjælper dem med at komme ud. Lige under en tredjedel svarer, at de ingen hjælp får – til trods for, at de har behov for hjælpen.

18 pct. af hjemmehjælpsmodtagerne får hjælp af plejepersonale, mens lidt færre, 16 pct., får hjælp af venner eller naboer.

"Det er glædeligt, at familie, venner og naboer kan træde til med hjælp til deres pårørende, men vi må i højere grad end i dag sikre et tilbud til de mange hjemmehjælpsmodtagere, der ikke kan få denne hjælp," siger Bjarne Hastrup og fortsætter.

"Hjemmeplejen skal have ressourcerne til at lukke de ældre ud af deres fængsler. Det vil også have en positiv indvirkning på ensomheden, hvis de ældre kan komme ud oftere. Derfor har Ældre Sagen tre forslag, der kan være med til at løse problemet."

TRYK HER FOR AT LÆSE ANDRE AF DAGENS SPÆNDENDE NYHEDER

Anbefalet til dig