Det er blevet den tid på året.
Tid til en masse nærhed og kærlighed, når 'Gift ved første blik' igen rammer skærmen.
Her lader ti håbefulde singler sig gifte med et menneske, de vel at mærke aldrig har mødt før. Den kommende og dermed ottende sæson af det populære program er lige om hjørnet, og nu afslører DR alle de nye deltagere.
Det skriver DR.
Som i de tidligere sæson er de nye deltagere blevet matchet af et ekspertpanel, der består af følgende:
Gert Martin Hald, psykolog og klinisk sexolog, der har fokus på sex, attraktion, værdier og kommunikation. Nina Rewentlow, psykoterapeut, der har speciale i parterapi og uddannet i teolog - og som er ny i programmet. Begge har været en del af matchingprocessen.
Derudover er etnolog og livsstilsekspert Julia Lahme tilknyttet programmet og vil løbende berige seerne med trends og perspektiver. De ti singler, der er blevet matchet til 'Gift ved første blik' sæson otte, er nævnt nederst i artiklen.
Et stort ønske er gået i opfyldelse for produktionen bag 'Gift ved første blik'.
Det er nemlig lykkedes dem at matche et homoseksuelt par, skriver BILLED-BLADET.
"Det er dejligt, at flere nu kan føle sig repræsenteret i 'Gift ved første blik'. I årevis har vi ønsket et homoseksuelt par, men i år er det for første gang lykkes at finde et godt match blandt dem der meldte sig til at deltage i programmet," fortæller Anna Askov, der er DR-redaktør, ifølge BILLED-BLADET.
De nye deltagere er følgende:
Mette er 58 år
Patrick er 26 år
Anders er 35 år
Benny er 54 år
Melissa er 33 år
Steen er 59 år
Olivia er 25 år
Sebastian er 29 år
Tanja er 50 år
Mikael er 36 år.
Se de nye deltagere via dette link.
Se med, når sæsonen har premiere den 25. august på DR1.