Afsløret: Peter Madsen forsøger at snyde det danske fængselssystem

19/08/2020

Sarah Steenfeldt

19-årige Cammilla Kürstein skrev sit første brev til drabsmanden Peter Madsen, da hun var kun 17 år gammel. I programmet 'Forelsket i en morder' på Kanal 5, følger serien Cammilla og hendes relation til Peter Madsen. Foto: Discovery Networks Danmark
En video afslører, at Peter Madsen forsøger at snyde det danske fængselssystem.

Mest læste i dag

I programmet ’Forelsket i en morder’ på kanal 5 dokumenteres det, at der er fri adgang for kommunikation mellem mindreårige og helt unge kvinder til farlige livstidsfanger i lukkede fængsler i Danmark.

I programmet møder seerne blandt andet 19-årige Cammilla Kürstein, der siden hun var 17 år, gennem breve og telefonsamtaler har opbygget et tæt forhold til Peter Madsen, en af Danmarks mest berygtede drabsmænd. 

Et af brevene afslører, at Peter Madsen forsøger at snyde det danske fængselssystem.

Besøgende skal godkendes

I klippet, som du kan se nederst i denne artikel, forklarer Mette Grith Stage, der er forsvarsadvokat, hvordan det er hvert enkelt fængsel, der tager stilling til, om en bestemt person kan godkendes til besøg. 

De kan for eksempel vælge at afvise en ansøgning, hvis relationen mellem den indsatte og ansøgeren “ikke er nærtstående.”

Den regel er Peter Madsen godt klar over findes. Det fremgår i et af de breve, son han har sendt til Cammilla Kürstein.

“Man kan muligvis afvise en besøgsansøgning med henvisning til, at relationen er opstået efter jeg er kommet ind. Nu ved jeg ikke, hvad du har fortalt dem, men hvis du ikke har sagt, at vi først kom i kontakt i april, så kan de ikke vide det. Så tager vi et skridt ad gangen sammen og forsøger at overbevise systemet om, at vi har en meget længere relation. Det vil være en anden, der behandler det i Herstedvester - så fortvivl ikke,” skriver den drabsdømte Peter Madsen til hende, hvorefter han slutter af med et rødt hjerte.

Cammilla Kürstein er i den grad opsat på at besøge Peter Madsen inden for fængslets mure. I klippet viser hun bunken med ansøgninger frem.

“De må da til sidst blive træt af mig i det fængsel. De må til sidst give mig lov, fordi de skal bruge energi på at lave afslag. Jeg giver sgu ikke op,” fastlår den unge kvinde. 

 

 

 


 

Anbefalet til dig