Afslutning på ‘tv-krigen’- Discovery med definitiv udmelding

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Fra den 1. januar 2020 vil YouSee's kunder ikke længere kunne se Discovery Networks kanaler. Det er nu definitivt afgjort.

Lige nu læser andre også

Danskerne har været vidne til en regulær ‘tv-krig’ mellem Discovery Networks og YouSee i løbet af dette efterår, og det lignede ikke, at ‘krigen’ ville få sin ende.

Discovery Networks var langt fra tilfredse med, at YouSee ikke længere ville tilbyde deres kanaler i tv-pakkerne, og de endte derfor i en ‘krig’ i både medier og på reklameskilte i de danske byer.

For en lille måneds tid siden meldte YouSee så ud, at de ikke ville nå til enighed med Discovery inden årsskiftet, og derfor sendte de et brev ud til deres kunder, hvor de fortalte, at kanalerne ikke længere ville være tilgængelige fra den 1. januar.

Den besked forstod Discovery slet intet af, da de ifølge dem fortsat var i gang med forhandlinger.

I dag onsdag den 18. december ser det dog ud til, at der er kommet en afslutning på den lange ‘tv-krig’ da Discovery i en pressemeddelelse fortæller, at det definitivt er sikkert, at YouSee-kunder ikke vil have deres kanaler fra nytår.

“Det er nu definitivt, at der ikke bliver en aftale med YouSee. YouSee opretholder sin diskriminerende adfærd, og derfor lægger vi nu vores kræfter fremadrettet i Dplay og med de andre danske tv-distributører. Vi håber, at YouSee-kunder fremadrettet vil bruge disse platforme til at få adgang til vores tv-kanaler,” fortæller adm. direktør i Discovery Networks Danmark, Christian Kemp.

Han fortæller desuden også, at YouSee forsøger at markedsføre sig på, at de ønsker mere fleksibilitet for deres kunder, men at det i virkeligheden handler om, at YouSee vil tilbyde mindre indhold til deres kunder for samme pris, så der kan skabes besparelser for deres australske ejere og danske pensionskasser.

 

Anbefalet til dig