Tidligere på dagen var der mange danskere der fik de store smil på læberne, da der kom klarhed over Christian Eriksens fodboldmæssige fremtid.
Det italienske medie Corriere dello Sport mente nemlig at vide, at Christian Eriksen havde fortalt, at han ville begynde at spille igen om fire til fem måneder.
Nu fortæller Christian Eriksens agent, Martin Schoots dog i en SMS til B.T, at Christian Eriksen aldrig har sagt de ord.
“Det har han ikke sagt. Avisen der citerer, har hverken talt med Christian eller jeg. Der var ingen presse onsdag eller tirsdag. Og lige for at fjerne alt tvivl: Der er ingen tidshorisont - og slet ikke noget pres,” lyder det i SMS’en fra agenten til B.T.
Hvis Christian Eriksen vender tilbage om fire til fem måneder, bør han være klar efter vinterpausen. Dog vides det ikke, hvilket hold han skal fortsætte for.
I Italien må Christian Eriksen ikke spille så længe han har en ICD-enhed i kroppen, og det kan altså betyde, at Eriksen i stedet må fortsætte sin fodboldfremtid i et andet land.
Du kan læse den tidligere historie om Christian Eriksens fremtid herunder: