Aksel bekræftede med MitID: Kort efter stod der 30.000 kroner mindre på hans konto

Nyheder
Foto: PR / Privat
Aksel har stadig beskeden, der endte med at koste ham dyrt.

Lige nu læser andre også

Det hele startede med en SMS, der så ud til at komme fra MobilePay.

Aksel Munch Søndergaard, der er 22-år og teologistuderende, var - da han modtog SMS'en - vant til at få beskeder om beløbsgrænser og andet fra appen.

Derfor tænkte han ikke nærmere over det, da han blev bedt om at dele oplysninger for at overholde hvidvaskregler.

“Den tikkede ind sammen med alle andre MobilePay-beskeder. Jeg har den stadigvæk,” fortæller Aksel til DR om den SMS, han modtog for omtrent to år siden.

Det viste sig dog hurtigt, at beskeden ikke kom fra MobilePay, men fra svindlere, der havde manipuleret den til at se legitim ud.

Kort efter Aksel havde indtastet sine oplysninger, blev han kontaktet af svindlerne, der fik ham til at overføre penge ved at bekræfte med MitID.

Det resulterede i, at han mistede 30.000 kroner, som egentlig var tilsidesat til at flytte hjemmefra.

Flere og flere bliver snydt

Digital svindel er efterhånden blevet ret så udbredt, og det er ikke kun Aksel, der er hoppet i fælden.

Hvert år bliver over 100.000 danskere snydt online, hvorfor bankerne har lanceret en ny handlingsplan med 18 konkrete forslag til at bekæmpe problemet.

Michael Busk-Jepsen, der er digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, påpeger, at der hele tiden bliver gjort mere og mere for at komme problemet til livs.

Hjælp til ofre er afgørende

Aksel mener, at det er vigtigt, at dem, der er ofre for digital svindel.

Han fik selv støtte fra sine nærmeste, som hjalp ham videre, men han er bange for, at de mest sårbare kan blive overladt til sig selv.

"Men de mennesker, der er allermest udsatte, er også dem, der bliver ramt hårdest, og dem skal der være nogen til at gribe. Og det er også dem, som måske har sværest ved at finde ud af, hvor man overhovedet skal finde det," siger han.

Heldigvis for Aksel mistede han ikke alle sine penge, da hans bank refunderede en stor del af beløbet.

Anbefalet til dig