De seneste tre år har Aldis kunder haft mulighed for at bidrage til en bedre hverdag for udsatte børn via forskellige indsamlinger. Aldi Danmark har siden 2018 støttet Red Barnets arbejde med at skabe langsigtede forandringer for udsatte børn.
Sidste år tog både medarbejdere og kunder godt imod Red Barnet-støttebamse, og Aldi kunne sende 167.000 kroner afsted til Red Barnet.
I år gentager Aldi succesen fra julen 2020, og torsdag den 9. december kommer årets Red Barnet-støttebamse til salg.
Det oplyser Aldi i en pressemeddelelse.
Hos virksomheden forventer man, at indsatsen igen kan generere et 6-cifret donationsbeløb.
“Gennem vores samarbejde med Red Barnet har vi fået bekræftet, at vi sammen er stærkere, og jeg håber og tror på, at vores kunder vil bakke lige så flot op i år, så salget af Red Barnet-bamsen kan generere endnu en stor juledonation,” siger Finn Tang, adm. direktør i Aldi Danmark.
Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær i Red Barnet, er glad for samarbejdet, der er med til at give børn i udsatte positioner gode oplevelser og et pusterum. Det er der nemlig i høj grad brug for, forklarer hun.
“Alt for mange børn i Danmark oplever at stå uden for det fællesskab, som omfavner os alle. Red Barnet møder børnene hver eneste dag. Børnene lider afsavn og bærer rundt på bekymringer, som slet ikke burde være en del af et barns hverdag – og julen er en særlig svær tid for børn i udsatte positioner,” siger Janne Tynell.
I år gentager Aldi succesen fra julen 2020, og torsdag den 9. december kommer årets Red Barnet-støttebamse til salg. Foto: PR.
- Støttebamserne fås i alle Aldi-butikker fra den 9. december 2021 og sælges så længe lager haves.
-
Bamsens siddende højde er 25 cm.
-
Pris: 49 kroner - Aldi sender 25 kroner videre til Red Barnet for hver solgt bamse.
-
Pengene går til Red Barnets arbejde for børn i udsatte positioner.