Aldi lancerer ny hundeis

14/06/2022

Naja Radik

Foto: Shutterstock
Aldi har i går annonceret, at de kommer til at blive det første britiske supermarked, der lancerer is til hunde denne sommer. De kommer udkommer i to lækre veganske smagsvarianter.

Mest læste i dag

Folk er så småt begyndt, at gøre sig klar til dage på stranden, grillaftener, varmt vejr og is i stride strømme. Det er dog ikke kun mennesker, der kan få brug for en kold godbid i varmen. 

Aldi har i går annonceret, at de bliver det første britiske supermarked, der sælger hundeis til sommer. Det skriver The Mirror

Så hvis du tager en tur til Storbritannien med din lodne venner, slipper du for, at se på dem stå og savle over din lækre is, de kan nemlig snart få deres egen version i stedet for. 

Den helt nye “Beechdean Doggy Ice Cream” vil være tilgængelig i butikker over hele Storbritannien fra den 16. juni til kun 25 kroner for en pakke med fire (der er 110 milliliter i hver). 

Isene fås i to lækre varianter, en med smag af ært og vanilje og en anden med æble og gulerod. 

Isene er hundrede procent plantebaserede og lavet med ægte frugt og grøntsager, for at kunne tilbyde en nærende snack. 

Som en del af lanceringen, har Aldi indgået et samarbejde med lokale is-vogne over hele landet, for at få isen direkte i poterne på hundene i weekenden. 

Hvis du nu skulle planlægge en tur til Storbritannien i weekenden, kan den kølende forfriskning findes i is biler omkring både Brighton, Essex og Skotland.

Det vil helt sikkert få halerne til at logre. 

Desuden er der blevet hyret hunde med specielle veste ind til, at deltage i en hunde leveringsservice. De skal hjælpe Aldi med, at uddele is til hundene med stil.

Julie Ashfield som er administrerende direktør for indkøb hos Aldi UK sagde:

“Da flere af vores kunder ejer hunde, er vi glade for, at lancere en nærende og velsmagende godbid, der hjælper med at holde hundene kølige i varmen.”

“At være det første britiske supermarked til, at lancere en hundevenlig is kommer lige i tide til sommeren, da vi ser frem til det varme vejr.” 

Aldis “Beechdean Doggy Ice Cream” vil være tilgængelig i fryserne ved siden af Aldis resterende is sortiment fra den 16. juni. 

Hvis man vil have fingrene i dem, skal man dog være hurtig, da det er et af Aldis specialtilbud.

Så når de er væk, er de væk.

Anbefalet til dig