ALDI-vare tilbagekaldes: Risiko for stød

Af: Thea Andersen

|

15/08/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu tilbagekalder ALDI Danmark en arbejdslampe.

Lige nu læser andre også

Skal du i gang med et byggeprojekt i huset eller haven, og allerede har købt udstyr ind til det, bør du undersøge, hvilken arbejdslampe, du har fået fat i.

ALDI Danmark har nemlig udsendt en pressemeddelelse, hvor de tilbagekalder en arbejdslampe, der er solgt som SPOT-vare.

Det berørte produktet er følgende:

ARBEJDSLAMPE 6000 LUMEN.

EAN-stregkode: 2005040073623.

Den nævnte SPOT-vare er solgt fra den 18. juli 2022 i alle ALDI-butikker over hele landet.

Årsagen til tilbagekaldelsen skyldes, at der er "kvalitetsproblemer med produktet". Helt konkret er der risiko for elektrisk stød, hvis man tager arbejdslampen i brug.

Forbrugerne rådes derfor til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller selv sørge for at kassere dem.

Hvis du har spørgsmål angående den tilbagekaldte arbejdslampe, ønsker ALDI Danmark, at du tager kontakt til dem på: Presse@aldi.dk.

Anbefalet til dig