Der var mange, der blev kede af det, da Mads Steffensen meddelte, at han ville stoppe i sin rolle som vært på det populære program 'Kender du typen?'.
Derfor var det også en glædelig nyhed, da det kom frem, at han sammen med Ibi Støvring skulle være quizmaster i Kanal 5s nye program 'Alle mod alle', som havde premiere i går.
Og det er nok meget heldigt, at han er den, der skal styre slagets gang, i stedet for at være blandt de kendte danskere, der skal dyste mod hinanden i underholdningsprogrammet.
Det kunne nemlig meget vel have gået galt, skriver HER&NU.
På den røde løber til TV Prisen lagde den tidligere DR-stjerne nemlig ikke skjul på, at han hader at tabe.
"Jeg er en megadårlig taber. Alle tror jo, at jeg er meget rolig, men det er jeg ikke. Da jeg var barn, smadrede jeg stort set alle sportsremedier, der findes," sagde Mads Steffensen, der i 2020 meddelte, at han ville stoppe hos DR efter 17 år, til HER&NU og tilføjede:
"Nederlag kunne bo i mig i dagevis. Jeg elsker at vinde og hader at tabe. I dag tager det ikke så lang tid for mig at komme over det, hvis der er noget, jeg ikke har vundet. Men jeg VIL vinde hver gang."
Du kan følge med i 'Alle mod alle' på Kanal 5 og Discovery+.
Mads Steffensen lover, at det er sjovt og du måske bliver lidt klogere:
Efter Mads Steffensen har styret slagets gang i 'Alle mod alle' skal han sammen med sin kære ven fra 'Kender du typen?', Flemming Møldrup, lave et nyt program, der kredser om venskab.