Det er gået amok for Ronnie efter han for nyligt deltog i Løvens Hule. Han får lige nu så mange henvendelser, at han ikke kan nå til bunds i sin indbakke.
400.000 fra Risgaard
23-årige Ronnie Olesen har travlt efter Løvens Hule blev vist i torsdag. I programmet ser man ham få en investering på 400.000 til sin virksomhed af Jacob Risgaard. Men Ronnie fik dog langt mere ud af programmet end investeringen. Det skriver B.T.
Coolshop-medejeren Jacob Risgaard valgte at investere i Ronnies virksomheden Geekd, der specialiserer sig i salg af computere og gamingudstyr.
Vælter ind med beskeder
Efter programmet har Ronnies indbakke ikke stået stille, og det er praktisk talt væltet ind med henvendelser – både på mail, LinkedIn og Facebook.
”Jeg kan ikke komme til bunds i min mail lige nu. Heller ikke min Facebook eller Linkedin. Det vælter ind med henvendelser, og jeg er ikke engang begyndt på ordrerne endnu,” fortæller Ronnie Olesen til B.T.
Havde regnet med stor interesse – men ikke så stor
Ronnie havde regnet med stor interesse, og han havde derfor forberedt sig på at der ville komme mange henvendelser, men slet ikke i så stor grad som det skulle vise sig.
”Vi testede serverne både mandag og onsdag, hvor vi var oppe at kunne køre 100.000 brugere på samme tid. Så jeg var ikke nervøs for, om vi skulle kunne klare det. Alt det forberedelsesmæssige kørte bare, og der var ingen problemer,” siger Ronnie Olesen til B.T.
Han fortæller også, at da presset var størst på hjemmesiden, så var der 9.000 brugere på samme tid.
Nye mål – større end før
Der er store forventninger til 2020 – og de er kun blevet højere efter programmet er blevet sendt.
”Vi havde sat et mål for 2020 på tre gange væksten i 2019, hvilket ville bringe os op på ni millioner kroner i omsætning. Det tal skulle nu gerne blive højere, fordi vi skal have flere butikker end den ene i Ølgod. Vores markedsføring er også kørt mere op, efter at Jacob (Risgaard, red.) er kommet med. Så maskinen der kører Coolshop, hjælper nu også os,” fortæller Ronnie Olesen til B.T.
Mange henvendelser
Der er mange der kontakter Ronnie – noget han faktisk ikke havde forventet. Han bliver nemlig blandt andet kontaktet på sin personlighed. Der er store drømme i Ronnies hoved – drømme der måske kan blive til virkelighed med den store succes:
”Jeg har et mål om at være økonomisk uafhængig og ikke skulle være afhængig af det offentlige, hvis det skulle ske igen. Jeg kæmper for at undgå offentlige ydelser og førtidspension og for at undgå at være en byrde for samfundet,” slutter Ronnie Olesen af.