Alt for få danskere ved det: Denne 'sommerfejl' koster mange penge i bøde

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er godt at vide inden sommerferien.

Lige nu læser andre også

Tøj, sko, smykker og ure. Det er de mest populære kopivarer, som danskere køber på rejser til udlandet.

Men selvom det ikke er ulovligt at importere kopivarer til Danmark fra et EU-land, så er der alligevel god grund til at læse op på de lokale regler for køb og salg af kopivarer inden ferien. 

Der er nemlig forskellige regler for køb og salg af kopivarer i de forskellige EU-lande, og på nogle af danskernes foretrukne sommerferiedestinationer kan det koste dyrt at købe kopivarer.

Det gælder blandt andet i Frankrig, Italien og Portugal, hvor al handel med kopivarer er ulovligt, og kan koste klækkelige bøder til både køber og sælger.  

Sådan skriver Gjensidige i en pressemeddelelse.

Men den alvorlige risiko forbundet med køb af kopivarer er ikke kendt blandt mange danskere.  

I en ny undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring, svarer blot én ud af ti nemlig, at de undersøger de lokale regler for køb og salg af kopivarer, selvom de har forsynet sig med varer, der ikke er originale.  

“Selvom det kan være fristende for nogle at købe kopivarer, der ligner originalen, men til en langt billigere pris, er det vigtigt at man sætter sig ind i de lokale regler for at undgå store bøder, der ofte skal betales på stedet. Derudover er det også vigtigt at huske, at der altså ikke er hjælp af hente hos sin forsikring, hvis man har handlet kopivarer i et land, hvor det er ulovligt,” siger Louise Hertzum Andersen, chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring.  

Hvad må man i Danmark? 

Men selvom det er relativt populært blandt danskerne at købe kopivarer i udlandet, så er det blot lidt flere end hver tredje, der rent faktisk kender reglerne for import af kopivarer til Danmark.

Den manglende indsats for at opsøge viden om reglerne for kopivarer bekymrer Louise Hertzum Andersen.  

“På trods af at det er lovligt at importere kopivarer fra EU-lande til Danmark, så har vi strenge regler herhjemme om at sælge dem. Derudover, så er der også beløbsgrænser på import af kopivarer uden for EU, og med de forskellige regler bør langt flere være opsøgende på at forstå og overholde de regler, der gælder på området.”  

Det er maksimalt tilladt at importere kopivarer til Danmarks uden for EU-lande til en værdi på 3.250 kr, mens man skal have dem med i sin bagage.

Det er derimod ulovligt at videresælge kopivarer i Danmark, uanset om de kommer fra et EU-land eller ej.  

Anbefalet til dig