Amalie Dollerup afslører: Store udfordringer under 'Badehotellet'-optagelser

Af: Thea Andersen

|

25/08/2023

Nyheder
Amanda (Amalie Dollerup) og Frida (Lara Azimi-Busekist) i 'Badehotellet' sæson 9. Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Amanda (Amalie Dollerup) og Frida (Lara Azimi-Busekist) i 'Badehotellet' sæson 9. Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Amalie Dollerup afslører problemer i 'Badehotellet'.

Lige nu læser andre også

Til næste år kan seerne endelig få et gensyn med 'Badehotellet', når serien igen vil rulle over skærmen på TV 2.

Når Badehotellet slår dørene op igen, vil det være til den 10. og allersidste sæson af 'Badehotellet'.

Serien har været et kæmpehit, og mange glæder sig til gensyn med de mange elskede karakterer.

Optagelserne til den sidste sæson gik i gang i april, og er nu startet op igen, efter en sommerferiepause.

Det er tidligere i år blevet afsløret, at skuespillerne, for første gang siden første sæson af den populære serie, har optaget scener i Jylland. Dog har optagelserne ikke været helt uden udfordringer, afslører skuespilleren Amalie Dollerup, der spiller Amanda i serien, da Her&Nu mødte hende til Revyernes Revy i TELTET på Bakken.

"Vi havde lidt udfordringer, da vi skulle optage i Jylland for et par uger tilbage," fortalte hun og uddybede:

"Det var på grund af et voldsomt stormvejr. Men det lykkedes, og vi har det sejeste hold, der har knoklet hurtigt for at få en masse sommerscener i kassen på én dag. Så vi har haft travlt, men vi har bare de sejeste planlæggere, som gjorde, at det hele lykkedes alligevel."

Du kan se et glimt fra optagelserne, hvor vejret tilsyneladende var noget bedre, herunder.

"Vi har været oppe i nat for at få super lækre strandscener i kassen til vores sommerserie...," skriver Amalie Dollerup til en række billeder på Instagram, hvor man kan se hende smile stort på stranden, iført en dunjakke.

Badehotellets sidste sæson får premiere i 2024. 

Anbefalet til dig