Amalie Dollerup fortæller ærligt: Det ønsker jeg ikke for min søn

26/01/2021

Sarah Steenfeldt

Amalie Dollerup spiller Amanda i TV 2-hittet Badehotellet. Ottende sæson har premiere 1. februar. Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Hun gør alt hvad hun kan, for at skærme ham fra det.

Mest læste i dag

De fleste kender hende som Amanda, der med fast hånd bestyrer Andersens Badehotel. Men vi har set hende på skærmen længe før det, hun fik nemlig sit gennembrug i filmen Kun en pige fra 1995. Senere spillede hun med i hit-serien Strisser på Samsø, med Lars Bom i hovedrollen - og i dag er hun især kendt for rollen som Amanda i den populære TV 2-serie Badehotellet. 

I et interview med magasinet Alt for damerne, fortæller Amalie Dollerup åbent og ærligt om, at hun alt for tidligt befandt sig i den voksneverden, efter hendes gennembrug på skærmen. Faktisk vidste alle hvem hun var, da hun kun var 10 år gammel. 

Et helt særligt håb

Privat danner hun par med Andreas Jebro - som seerne i øvrigt også kommer til at se på skærmen, når Badehotellet snart slår dørerne op til ottende sæson. Sammen har de to sønnen August på halvandet år - og Amalie har et helt særligt håb for sin søn:

“Vi får nok lange diskussioner derhjemme, den dag han gerne vil i gang med at lave film. Han skal finde sin egen vej, men jeg håber, det bliver en anden vej end den, jeg tog. I tv- og filmverden bliver man voksen så hurtigt, og jeg synes, at jeg selv skulle have haft lov til at lege mere. Jeg ønsker ikke for August, at han bliver et kendt ansigt som barn og får et så stort ansvar så tidligt,” siger hun.

Sammen med sin mand, har de taget et bevidst valg. Billeder af August skal ikke fylde på de sociale medier, og i det hele taget gør de, hvad de kan for at skærme ham fra offentligheden. Hvis han alligevel viser interesse for samme felt som forældrene, så håber Amalie Dollerup, at det bliver teateret, som han forelsker sig i. På teatret er der et socialt aspekt, og man tager ansvar for hinanden, forklarer hun.

Du kan se både Amalie og Andreas i Badehotellet den 1. februar på TV 2 og TV 2 Play.

Anbefalet til dig